Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 791 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 


Spørgsmål nr. 791 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministerens kommentarer udbedes til artikel i Ekstrabladet 27/5-08: "Fælden klapper først ved sex". Ministeren bedes herunder

-   oplyse, om ministeren er positiv indstillet over for Red Barnets forslag om at sætte politiagenter ind mod børnelokkere på internettet, og hvilke lovændringer m.v. det i givet fald vil kræve,

-   redegøre for den i artiklen nævnte sag, hvor politiet i foråret anholdte og afhørte den 43-årige marinesoldat, efter hjemmesiden Arto.dk havde meldt ham for sexchat, og hvor politiet kun kunne give ham en advarsel, fordi politiet ikke selv har haft en agent til at dokumentere misbruget, og

-   redegøre for status for udarbejdelsen af den redegørelse om omfanget af ”grooming” og udviklingen heri, erfaringer med politiets indsats over for ”grooming” og behovet for eventuel lovgivning på området, som et flertal i Retsudvalget opfordrede ministeren til at tage initiativ til i Retsudvalget beretning af 20/9-07 og B 111, 2006-07, (vedhæftet) samt om den omhandlede problemstilling, jf. Ekstrabladets artikler, indgår i udarbejdelsen af redegørelsen.”

 

Svar:

I den omhandlede artikel anføres det bl.a., at danske børnelokkere har frit spil på internettet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:

”1. Rigspolitiet yder bistand til landets politikredse som led i efterforskningen og retsforfølgningen af kriminalitet, der er begÃ¥et under anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Det er sÃ¥ledes ogsÃ¥ tilfældet i relation til efterforskning af internetrelateret kriminalitet, herunder særligt i sager vedrørende distribution af børnepornografi pÃ¥ internettet og vedrørende ”grooming”.

Rigspolitiet har fastlagt retningslinier, der pålægger politikredsene at underrette Rigspolitiet om alle anmeldelser vedrørende ”grooming” på internettet, der modtages direkte i politikredsene.

Rigspolitiet har over for politikredsene endvidere understreget vigtigheden af, at der i forbindelse med modtagelsen af anmeldelser om ”grooming” på internettet iværksættes en nærmere undersøgelse med henblik på om muligt at sikre oplysningerne i sagen, identificere de involverede personer og afdække, om der er grundlag for at indlede en egentlig efterforskning og retsforfølgning af et eventuelt strafbart forhold – også i tilfælde, hvor egentlige seksuelle overgreb ikke har fundet sted.

Udover underretninger fra politikredsene modtager Rigspolitiet jævnligt indberetninger fra chatudbydere om mulige overtrædelser af straffeloven, herunder overtrædelser, der muligt indebærer "grooming". I sådanne tilfælde foretager Rigspolitiet en indledende efterforskning af den foreliggende sag, herunder med henblik på at sikre relevant chatinformation og med henblik på at identificere sagens rette værneting.

Når sådanne indledende efterforskningsskridt er foretaget, overdrages sagen til rette politikreds, som foretager den videre efterforskning, ligesom man tager stilling til, hvorvidt der er grundlag for at rejse tiltale i den enkelte sag.

En række sager opstår endvidere i forbindelse med teknisk efterforskning i Rigspolitiet, hvor det viser sig, at der kan være tale om en sag vedrørende "grooming". Disse sager overdrages ligeledes til rette politikreds, når Rigspolitiet har foretaget relevante og nødvendige indledende efterforskningsskridt.

Der verserer således for tiden et antal sager vedrørende "grooming", og disse sager er overdraget til de relevante politikredse, hvor de videreefterforskes.

2. Rigspolitiet overvejer endvidere løbende, hvorledes den politimæssige indsats mod it-kriminalitet yderligere kan forstærkes, herunder ogsÃ¥ indsatsen over for internetrelaterede overgreb mod børn. Rigspolitiet har sÃ¥ledes gennem nogen tid overvejet en mere offensiv (proaktiv) efterforskning (i nogle sammenhænge kaldet ”agentvirksomhed”) pÃ¥ internettet af sager vedrørende ”grooming”, idet en sÃ¥dan efterforskning vil kunne forbedre politiets efterforskningsmuligheder og samtidig kunne have en præventiv effekt over for potentielle gerningsmænd.

Det kan oplyses, at Rigspolitiet efter afklaring af nogle juridiske spørgsmål inden for det gældende retsgrundlag forventer at kunne iværksætte en mere offensiv efterforskning på internettet inden årets udgang.

3. Det kan ogsÃ¥ oplyses, at de nordiske lande i 2008 i fællesskab har forstærket samarbejdet vedrørende it-kriminalitet, og pÃ¥ dansk foranledning er Nordisk Forum for et it-efter­forskningsmæssigt samarbejde netop blevet etableret, hvori lederne eller stedfortræderne af de nationale it-efter­forskningsenheder i de nordiske lande er repræsenteret.

Denne arbejdsgruppe afholdt det første møde den 14.-16. maj 2008 i København, og det blev bl.a. drøftet, hvilke områder der kunne være genstand for et nærmere samarbejde. Der blev i den forbindelse nedsat fire underarbejdsgrupper, hvoraf en underarbejdsgruppe skal drøfte fælles tiltag vedrørende ”Den virtuelle politistation og politiet på nettet”, der tillige omfatter indsatsen mod ”grooming”.

Det kan i øvrigt oplyses, at spørgsmålet om forebyggelse af internetrelaterede overgreb mod børn har været drøftet på et nordisk politichefmøde, der blev afholdt i Reykjavik den 20. maj 2008. Drøftelserne tog udgangspunkt i en rapport om emnet, som den norske justitsminister har fået udarbejdet. Rapporten indeholder forslag til en række operative tiltag i relation til bekæmpelse af denne type kriminalitet.

Emnet vil ligeledes blive drøftet på det kommende rigspolitichefmøde i august 2008.

4. Rigspolitiet har i øvrigt skrevet til samtlige politikredse den 1. april 2008 og anmodet om at modtage underretning, sÃ¥fremt der i forbindelse med efterforskningen af sager om seksuelle overgreb mod børn findes tegn pÃ¥, at der forud for overgrebet har været kontakt mellem den sigtede og barnet via internettet mv., herunder f.eks. pÃ¥ chattjenester for børn og unge.

Rigspolitiet har i den forbindelse bl.a. henvist til beretningen fra Folketingets Retsudvalg fra den 20. september 2007 over forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb og til, at Rigspolitiet inden den 1. august 2009 vil udarbejde en redegørelse om omfanget af ”grooming” og udviklingen heri og om erfaringerne med politiets indsats over for ”grooming”.

Rigspolitiet forventer, at den nævnte redegørelse – ud over en beskrivelse af omfanget af ”grooming” og udviklingen heri – vil indeholde en beskrivelse af politiets erfaringer med indsatsen, herunder med anvendelse af mere offensiv efterforskning på internettet.

5. For sÃ¥ vidt angÃ¥r den nævnte konkrete sag vedrørende en 43-Ã¥rig marinesoldat kan det oplyses, at sagen blev behandlet i overensstemmelse med beskrivelsen ovenfor, idet Rigspolitiet pÃ¥ baggrund af en anmeldelse foretog den indledende efterforskning i sagen, hvorefter sagen blev videresendt til Midt- og Vestsjællands Politi.

Midt- og Vestsjællands Politi har over for Rigspolitiet oplyst, at det herefter – på baggrund af elektroniske spor – lykkedes at identificere den pågældende.

Efter afhøring af den pågældende fandt man, at der ikke var grundlag for at rejse sigtelse. Midt- og Vestsjællands Politi besluttede i stedet at formane den pågældende om, at han skulle afholde sig fra at kontakte mindreårige på den anførte måde.

Midt- og Vestsjællands Politi har endvidere oplyst, at man efter en fornyet gennemgang af sagen finder, at der på daværende tidspunkt burde være rejst sigtelse. Midt- og Vestsjællands Politi finder imidlertid samtidig – efter en gennemgang af sagen – at der ikke ville have været grundlag for at rejse tiltale imod den pågældende.”