Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 783 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 

Spørgsmål nr. 783 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til artikel i Festskrift til Jørn Vestergaard, 2008, af Michael Gøtze, lektor, ph.d., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet: "Dommerrekruttering i et udviklingsperspektiv". Ministeren bedes herunder oplyse,

 

- hvilke overvejelser konklusionerne i artiklen, om at der er en meget beskeden udvikling i rekrutteringen af dommere, og at en bredere rekruttering i form af spredning i dommernes formelle ansættelsesmæssige erfaringer i givet fald ikke uden videre indebærer en reel udvikling og ændring af dommerkulturen, giver ministeren anledning til, og

- hvilke overvejelser påpegningen i artiklen af behovet for substantielle evalueringer af udviklingstendenserne giver ministeren anledning til.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Domstolsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra formanden for Dommerudnævnelsesrådet, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, der vedlægges som bilag I.

 

Domstolsstyrelsen kan supplerende oplyse, at der som anført i Domstolsudvalgets betænkning, betænkning 1319/1996, side 184-188, ved udnævnelsen til dommer bør lægges afgørende vægt på ansøgerens juridiske kvalifikationer. Det har ikke været Domstolsudvalgets ønske, at målet om en bredere rekruttering skulle blokere for ansættelsen af den ansøger, der efter en samlet vurdering i det konkrete tilfælde må anses for at være den bedst kvalificerede, uanset at ansøgeren har en mere "traditionel" baggrund. Domstolsudvalget var i den forbindelse opmærksom på, at dette kunne medføre, at mange dommere fortsat ville blive rekrutteret fra de samme kredse som hidtil.

 

Udviklingen i rekruttering af dommere må vurderes på denne baggrund, jf. de statistiske oplysninger i det vedhæftede bilag og Dommerudnævnelsesrådets årsberetninger.

 

Dommerudnævnelsesrådets årsberetninger har hidtil ikke indeholdt oplysninger om ansøgerfelterne til dommerstillingerne. Domstolsstyrelsen er enig i, at statistiske oplysninger om ansøgerfelterne til dommerstillinger kan bidrage til at belyse dommerrekrutteringen yderligere. Styrelsen og Dommerudnævnelsesrådet vil derfor nu undersøge mulighederne for at offentliggøre denne type oplysninger.

 

Domstolsstyrelsen er enig med Dommerudnævnelsesrådets formand i, at der ikke i forarbejderne til retsplejelovens § 43 er belæg for at indlægge en forudsætning om, at det har været et mål i sig selv at ændre dommerkulturen ved Danmarks Domstole.

 

Dommerudnævnelsesrådets formand vurderer, at der ikke på det foreliggende grundlag er anledning til at få foretaget substantielle evalueringer af udviklingstendenserne som beskrevet af Michael Gøtze. Dommerudnævnelsesrådets formand anfører, at sådanne evalueringer næppe vil være særligt belysende for, om der er det fornødne facetterede rekrutteringsgrundlag ved domstolene, da undersøgelserne ikke vil kunne belyse, om dommeren ved sin stillingtagen i den enkelte sag har været påvirket på en bestemt måde af sin baggrund, og da undersøgerens eventuelle gisninger herom derfor nødvendigvis må få et subjektivt præg. Domstolsstyrelsen har ikke grundlag for en anden vurdering.

 

Som anført i Michael Gøtzes artikel nedsatte Domstolsstyrelsen i 2006 et Visionsudvalg om domstolsjuristers karriereforløb. Udvalget afgav en rapport i september 2007 og afsluttede sit arbejde ved en konference i oktober 2007.

 

På baggrund af Visionsudvalgets og konferencens anbefalinger gennemfører Domstolsstyrelsen for tiden et omfattende karriere- og kompetenceudviklingsprojekt der skal munde ud i en række ændringer i karriereforløbet for jurister ved domstolene. De initiativer, der gennemføres i forlængelse af projektet, vil understøtte og bidrage til, at domstolene får en mere åben rekruttering og et karriereforløb baseret på udveksling med andre sektorer som f.eks. advokatbranchen, anklagemyndigheden og den offentlige administration.

 

Forslagene vil også bidrage til, at medarbejdere ved domstolene på forskellige niveauer i karriereforløbet i kortere eller længere tid henter erfaring og inspiration uden for domstolene.”