Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 782, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 27. maj 2008.
Lene Espersen
/
 Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 782 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes kommentere pÃ¥ vedlagte udskrift fra dombogen for Vestre Landsret og herunder tage stilling til:
1. hvilke overvejelser i forhold til de gældende regler om køreskiver, de nævnte sager giver anledning til, og
2. om det er rimeligt, at man bliver dømt for overtrædelse af disse regler, når det kan bevises, at man ikke har snydt med vilje og
3. om ministeren mener, at retssikkerheden er i orden, nÃ¥r man trods beviser for, at der ikke er snydt med vilje, alligevel dømmes.â€
Svar:
Ved breve af 31. oktober 2006 og 14. marts 2007 orienterede Justitsministeriet Folketingets Retsudvalg om en række ændringer i tiltalepraksis vedrørende overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet, som ministeriet efter drøftelse med Rigsadvokaten og Rigspolitichefen havde besluttet at gennemføre.
Retsudvalget blev samtidig orienteret om, at Justitsministeriet havde bedt Rigsadvokaten om i samarbejde med Rigspolitichefen at følge området og udarbejde en redegørelse, der kan give grundlag for at vurdere, om der er behov for at foretage yderligere tilpasninger af sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet. Redegørelsen blev modtaget i Justitsministeriet og sendt til Retsudvalget den 29. februar 2008 (Alm. del – bilag 240).
Redegørelsen og et af transportbranchen fremsendt responsum om sanktionssystemet (Alm. del – bilag 268) er blevet drøftet på møder mellem Justitsministeriet og transportbranchen den 27. marts og 27. maj 2008. Justitsministeriet har endvidere modtaget den i spørgsmålet nævnte dom fra Vestre Landsret.
Justitsministeriet forventer inden for kort tid at afslutte sine overvejelser om, hvorvidt der på ovennævnte baggrund bør foretages yderligere tilpasninger af sanktionssystemet.
Folketingets Retsudvalg vil blive orienteret om udfaldet af ministeriets overvejelser.Â
For så vidt angår spørgsmålets punkt 2 og 3 bemærkes, at det er det almindelige udgangspunkt i dansk ret, at både forsætlige og uagtsomme overtrædelser af særlovgivningen er strafbare.
I overensstemmelse hermed skal anklagemyndigheden i sager om overtrædelse af kontrolapparatforordningen, herunder reglerne om køreskiver, godtgøre, at der som minimum foreligger uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det i forbindelse med skærpelsen af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet i 2005, jf. lov nr. 557 af 24. juni 2005, blev overvejet, om det ville være muligt at opdele de forskellige typer af overtrædelserne af kontrolapparatforordningen i mere undskyldelige overtrædelser og overtrædelser, der må antages at blive begået bevidst for at hindre kontrol af de materielle køre- og hviletidsregler.
Man fandt imidlertid ikke grundlag for at indføre en ordning, hvor overtrædelser af kontrolapparatforordningen skulle straffes forskelligt alt efter overtrædelsestype. Begrundelsen herfor var, at alle overtrædelser af forordningen principielt kan være medvirkende til at hindre kontrol af de materielle køre- og hviletidsregler.
Det skal understreges, at selv om det gældende sanktionssystem altså ikke generelt kategoriserer bestemte typer af overtrædelser af kontrolapparatforordningen som mindre strafværdige end andre, så kan en konkret vurdering af omstændighederne i en given sag efter omstændighederne føre til en reduktion af de takstmæssige bøder.
Det fremgår således af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000, side 33 f., at hvis det utvivlsomt kan lægges til grund, at en overtrædelse af kontrolapparatforordningen er udtryk for sjusk/forglemmelse fra chaufførens side, idet politiets kontrol ikke er søgt forhindret eller vanskeliggjort, så vil der ved bødefastsættelsen kunne tages hensyn hertil.