Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 779 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 


Spørgsmål nr. 779 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes komme med et skøn over, hvor meget det offentlige i dag betaler for Ugeskrift for Retsvæsen, dvs. domstole, anklagemyndighed, politi, ministerier, statslige styrelser og institutioner m.v., kommuner, regioner, uddannelsessteder; eller hvis ministeren ikke er i stand til at komme med et samlet skøn, så et skøn ud fra de oplysninger, ministeren kan indhente inden for svarfristen på 4 uger.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at der på hele Justitsministeriets område betales ca. 1,7 mio. kr. årligt for Ugeskrift for Retsvæsen.

 

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Thomson Reuters, der publicerer Ugeskrift for Retsvæsen, forespurgt har oplyst, at det offentliges betaling for Ugeskrift for Retsvæsen i det hele udgør ca. 5 mio. kr. årligt. Ud over adgangen til domme publiceret i ugeskriftet omfatter betalingen også adgang til alle faglige artikler, som optages i ugeskriftet.