Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 764 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

 


Spørgsmål nr. 764 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvad mener ministeren om at skærpe straffen for medvirken til rufferi, når det sker som led i handel med kvinder? Der henvises til, at dokumentaren ”Prostitutionens bagmænd” der blev sendt på DR d. 19/5-08 viste, hvordan en advokat og revisor medvirkede til rufferi ved at udføre regnskaber og advokatbistand til kyniske bagmænd, der tjente penge på handlede kvinder.”

 

Svar:

 

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 763 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) er strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 228 om rufferi fængsel indtil 4 år. Denne strafferamme gælder også for den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til gerningen, jf. straffelovens § 23.

 

Strafudmålingen i en konkret straffesag beror på en samlet vurdering af den enkelte sags omstændigheder, jf. straffelovens § 80, hvorefter der bl.a. skal tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade og krænkelse. I strafudmålingen indgår endvidere en række forskellige omstændigheder, der kan pege i formildende eller skærpende retning, jf. bl.a. straffelovens §§ 82-83. Det skal f.eks. i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er udført af flere i forening, eller at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.

 

Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at det efter omstændighederne kan indgå som en skærpende omstændighed, hvis der begås kriminalitet (eller medvirkes hertil) i relation til en særlig udsat eller sårbar person, f.eks. med viden om at den pågældende forinden har været udsat for menneskehandel. Endvidere kan det efter omstændighederne indgå ved udmålingen af straf for medvirken til en forbrydelse, hvis en person ved at yde professionel og sagkyndig bistand, f.eks. i form af juridisk eller regnskabsmæssig rådgivning, har haft væsentlig betydning for mulighederne for at begå den pågældende forbrydelse.

 

På den anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for lovændringer eller andre særlige initiativer med henblik på en skærpelse af straffen i de tilfælde, der er nævnt i spørgsmålet.