Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 755 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 755 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19/5-08 fra Steve Sandahl Jørgensen vedrørende forældreansvarsloven, jf. alm. del – bilag 403.”

 

Svar:

 

I sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg foretager Steve Sandahl Jørgensen en sammenligning af bopælsforældres og samværsforældres udgifter og indtægter i forbindelse med barnet. Steve Sandahl Jørgensen kommer desuden med forslag til en anderledes økonomisk fordeling mellem forældre med fælles forældremyndighed, herunder at børnebidraget bør afskaffes, og at barnet bør have 2 adresser.

 

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at forældres økonomiske situation efter en samlivsophævelse er afhængig af flere forskellige forhold, herunder muligheden for at modtage offentlige ydelser, boligforhold, udgifter til barnet m.v.

 

Forældre kan selv aftale, hvordan deres barn skal forsørges efter en samlivsophævelse. Forældrene er imidlertid efter § 13 i lov om børns forsørgelse hver især forpligtet til at forsørge barnet, og hvis de ikke kan blive enige om dette, kan statsforvaltningen pålægge den ene forælder at betale børnebidrag til barnet.

 

Det er en betingelse for at fastsætte bidrag, at en af forældrene ikke opfylder sin forsørgelsespligt over for barnet.

 

Er der fælles forældremyndighed, og deler forældrene forsørgelsen af barnet, kan der således ikke fastsættes børnebidrag. Er der derimod tale om en forælder, der trods fælles forældremyndighed og en deleordning ikke opfylder sin forsørgelsespligt, f.eks. fordi den anden forælder afholder hovedparten af udgifterne til barnet, kan der fastsættes børnebidrag.

 

Statsforvaltningerne (og Familiestyrelsen) vil ved spørgsmålet om bidragsfastsættelse foretage et skøn over sagens omstændigheder. Dette indebærer bl.a. et skøn over, hvilke udgifter forældrene hver især afholder til barnet, og om en af forældrene modtager børnetilskud eller børnefamilieydelse til barnet.

 

Er der ikke fælles forældremyndighed, kan der som udgangspunkt fastsættes bidrag for fremtiden, uanset at barnet er lige meget hos forældrene, og at de deler forsørgelsen. Dette skyldes, at forældremyndighedsindehaveren har ret til at kræve den anden forælders forsørgelse omsat til et pengebeløb ved en bidragsafgørelse for fremtiden. Den omstændighed, at barnet bor lige meget hos begge forældre, kan dog få betydning for bidragets størrelse, hvis der er tale om forhøjede børnebidrag.

 

Når der er pålagt bidrag, har den forælder, der skal betale bidrag, ikke pligt til at afholde andre udgifter vedrørende barnets forsørgelse end almindelige forsørgelsesudgifter, der knytter sig til den periode, hvor barnet opholder sig hos vedkommende.

 

Som anført ovenfor er delte familiers økonomiske forhold også afhængig af muligheden for at modtage offentlige ydelser. Da reglerne om bl.a. børnetilskud hører under Velfærdsministeriets område, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Velfærdsministeriet.

 

Velfærdsministeriet har oplyst følgende:

 

”Formålet med reglerne i børnetilskudsloven er at sikre en social ydelse for barnet i situationer, hvor lovgiver har vurderet, at det er nødvendigt med et offentligt tilskud eller et offentligt udlæg af børnebidrag.

 

Hvis forældrene er enige om økonomien i forhold til barnet, kan de frit aftale, hvordan udgifter og indtægter skal fordeles således, at økonomien passer til netop den aktuelle situation.

 

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), hvoraf det fremgår, at de bidragsfastsættende myndigheder kan afslå at fastsætte børnebidrag eller lade et allerede fastsat børnebidrag bortfalde, når der er etableret en deleordning, og begge forældre opfylder deres forsørgelsespligt.    

 

Det fremgår endvidere af besvarelsen af spørgsmål nr. 221, at Danmarks Statistik arbejder på en publikation om delte familiers forhold, herunder deres indkomstforhold, med fokus på begge barnets forældre, uanset hvor barnet har bopælsadresse. Velfærdsministeriet, der har ansvaret for analysen, forventer, at den vil kunne offentliggøres i sommeren 2008.”