Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 738 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj 2008.
Lene Espersen
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 738 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 19/5-08 fra advokat Jürgen Erler-Rohde, Ballerup, vedrørende forvaltningen af forældreansvarloven, jf. REU alm. del - bilag 397. Ministeren bedes herunder oplyse, om der er forskelle pÃ¥ sagsbehandlingen i statsforvaltningerne.â€
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at Familiestyrelsen i forbindelse med forældreansvarslovens ikrafttræden den 1. oktober 2007 har udarbejdet vejledninger til statsforvaltningerne til brug for behandlingen af sager om forældremyndighed og samvær. Styrelsen har endvidere udarbejdet en vejledning om børnesagkyndige undersøgelser.
Disse vejledninger indeholder bl.a. en beskrivelse af reglerne om forældres orienteringsret og forældremyndighedsindehaverens beslutninger/beføjelser. Vejledningerne er tilgængelige på Familiestyrelsens hjemmeside.
Forud for lovens ikrafttræden gennemførte Familiestyrelsen undervisning i forældreansvarsloven af relevante medarbejdere i statsforvaltningerne.
Â
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at Familiestyrelsen som klageinstans for statsforvaltningernes afgørelser efter forældreansvarsloven også behandler klager over statsforvaltningernes sagsbehandling, herunder tilsidesættelse af reglerne i forvaltningsloven.
Påtale af sagsbehandlingsfejl vil normalt ske på baggrund af en konkret klage, men styrelsen vil også kunne påtale sagsbehandlingsfejl af egen drift.
Familiestyrelsen har siden lovens ikrafttræden oplevet en stigning i antallet af sager, hvor styrelsen i forbindelse med klagesagens behandling træffer afgørelse om hjemvisning eller ændring af statsforvaltningens afgørelse.
Familiestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at stigningen er en naturlig følge af den praksisdannelse, som følger af ikrafttræden af ny lovgivning.
Det er i øvrigt Familiestyrelsens indtryk, at statsforvaltningerne internt formidler styrelsens afgørelser og på denne måde aktivt forsøger at undgå gentagelse af sagsbehandlingsfejl.
Justitsministeriet kan endelig oplyse, at Familiestyrelsen er i løbende dialog med statsforvaltningerne om forældreansvarsloven og senest den 27. februar 2008 har afholdt et erfaringsudvekslingsmøde med flere repræsentanter fra statsforvaltningerne.
Det overvejes i øjeblikket, om der er behov for yderligere undervisningsinitiativer i forhold til statsforvaltningers personale.
Det er ikke Familiestyrelsens erfaring, at der er regionale forskelle i statsforvaltningernes anvendelse af forældreansvarsloven.