Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 728 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 


Spørgsmål nr. 728 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvor mange penge er der afsat til henholdsvis udvikling og drift af en domsdatabase?”

 

Svar:

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til udvikling og drift af domsdatabasen. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 508 af 26. marts 2008 fra Retsudvalget, hvoraf det bl.a. fremgår, at domsdataprojektet lige nu afventer en nærmere afklaring af forskellige praktiske og tekniske spørgsmål mellem Domstolsstyrelsen og retterne, og at der, når denne afklaring foreligger, vil skulle tages stilling til domsdatabaseprojektet, herunder til projektets økonomi og tidshorisont.