Velfærdsministeriet

Børneenheden

J.nr. 2008-2269

mbn                                                                                                           5. maj 2008    

 

 

 

 

 


Talepunkter til samråd om REU U den 28. maj 2008

 

Samrådsspørgsmål U: ”Ministeren bedes redegøre for den tragiske sag med det myrdede 16-årige avisbud på Amager, samt hvilke initiativer regeringen vil tage i forhold til kommuner, der svigter det forebyggende sociale arbejde over for udsatte børn og unge” (Peter Skaarup – DF)

 

(Det talte ord gælder)

 

Besvarelse af samrådsspørgsmålets to delspørgsmål

 

Den konkrete sag fra Amager

 

-         I forhold til drabet pÃ¥ Deniz pÃ¥ Amager vil jeg gerne starte med at sige, at det jo er en tragisk sag, som har fÃ¥et os alle sammen til at rette blikket mod en mÃ¥lgruppe, som samfundet ikke har rÃ¥d til at overse: Nemlig utilpassede unge, som risikerer at udvikle sig i en decideret farlig retning, hvis der ikke sættes effektivt ind.

 

-         SÃ¥dan en sag skal fÃ¥ os alle sammen til at se kritisk pÃ¥, om indsatsen over for de her unge er god nok.

 

-         Københavns Kommune har udarbejdet en redegørelse for sagen for at se pÃ¥, om man kunne have hÃ¥ndteret den pÃ¥gældende sag anderledes.

 

-         Mit indtryk af sagen er, at den illustrerer, at kommunerne nogle gange har svært ved at hÃ¥ndtere unge og forældre, der ikke vil samarbejde. Og at det er vigtigt, at der foretages en grundig undersøgelse, inden der udarbejdes handleplan og iværksættes foranstaltninger.

 

-         Jeg kan ogsÃ¥ forstÃ¥, at kommunen pÃ¥ baggrund af redegørelsen har taget en række initiativer for at styrke indsatsen over for udadreagerende unge.

 

-         Kommunen peger blandt andet pÃ¥ følgende initiativer og fokusomrÃ¥der:

 

o       En mere direkte og opsøgende indsats

o       Hurtigere opfølgning pÃ¥ underretninger

o       Systematisk opfølgning i sagsbehandlingen

o       Styrkelse af det tværfaglige samarbejde

 

-         NÃ¥r jeg ser pÃ¥ de nævnte forslag, synes jeg bestemt, der er tale om fornuftige initiativer, som giver rigtig god mening i forhold til denne mÃ¥lgruppe. Vi ved jo, at de her unge mennesker sjældent selv møder op pÃ¥ forvaltningens dørtrin og beder om hjælp eller venter tÃ¥lmodigt pÃ¥, at der bliver tid til at kigge pÃ¥ deres sag. Der skal handles hurtigt og følges op – ellers er de unge videre, som det hedder.

 

-         Københavns Kommune har ogsÃ¥ oplyst, at de vil komme med forslag til, hvordan loven eventuelt kan ændres for at fÃ¥ bedre redskaber til at hÃ¥ndtere denne meget vanskelige mÃ¥lgruppe. Jeg er meget lydhør over for at foretage hensigtsmæssige ændringer – det er jo helt afgørende, at kommunerne har de nødvendige redskaber.

 

-         Jeg kan oplyse, at mit ministerium og jeg – blandt andet i forlængelse af denne sag – er i gang med drøftelser med flere relevante parter – herunder ogsÃ¥ kommuner – for at finde ud af, hvordan vi kan bidrage til at styrke indsatsen over for utilpassede unge.

 

Den generelle problemstilling med kommuner, der svigter det forebyggende sociale arbejde over for udsatte børn og unge

 

·        Jeg vil gerne starte med at understrege, at der er meget klare rammer for ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner pÃ¥ det her omrÃ¥de: staten stÃ¥r for de lovgivningsmæssige rammer, mens kommunerne stÃ¥r for udmøntningen af lovgivningen.

 

·        Det er altsÃ¥ de enkelte kommunalbestyrelsers ansvar at opstille klare og forpligtende mÃ¥l for den kommunale service, herunder prioritere de økonomiske midler mellem de forskellige serviceomrÃ¥der.

 

·        Kommunernes forvaltning skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med loven.

 

·        Der er tale om meget følsomme og alvorlige sager, hvor børn er blevet udsat for overgreb eller pÃ¥ anden mÃ¥de er blevet svigtet – og hvor unge er pÃ¥ vej til at træffe nogle meget forkerte valg, som kan fÃ¥ betydning for resten af deres liv. Derfor er det vigtigt, at der sættes ind med den rigtige hjælp pÃ¥ det rette tidspunkt.

 

·        Regeringen har gjort meget for at sikre en tidlig forebyggende indsats. Blandt andet gennem anbringelsesreformen, hvor der blev sat fokus pÃ¥ en bedre sagsbehandling og skærpede krav til undersøgelser og handleplaner. Kommunerne er blevet tilført mere end 400 mio. kr. i forbindelse med anbringelsesreformen, og der er blevet sat massivt ind med bl.a. efteruddannelse.

 

·        Regeringen har samtidig støttet forsøg med en lang række forebyggende indsatser, herunder MST, som er et evidensbaseret handlingsprogram rettet mod netop unge i alderen 12-18 Ã¥r med betydelige adfærdsproblemer.

 

·        Men alligevel mÃ¥ vi konstatere, at den forebyggende indsats over for udsatte børn og unge ganske enkelt ikke fungerer godt nok i nogle kommuner. NÃ¥r jeg siger nogle kommuner, er det et meget bevist ordvalg. For der er selvfølgelig store forskelle kommunerne i mellem, og indsatsen fungerer tilfredsstillende i en række kommuner. Men ikke alle. Og jeg tror ogsÃ¥, at der er nogle generelle udfordringer, som gÃ¥r pÃ¥ tværs af kommunerne.

 

·        Derfor mener jeg, at der er brug for at kaste et blik pÃ¥ lovgivningen pÃ¥ børneomrÃ¥det for at se pÃ¥, om rammerne for kommunernes forvaltning er gode nok. Har de de nødvendige redskaber? Er det tydeligt nok, hvornÃ¥r kommunerne har pligt til at gribe ind – og hvad de mÃ¥ forventes at sætte ind med?

 

·        Jeg tror særligt, at vi skal sørge for, at det bliver mere tydeligt for kommunerne, hvornÃ¥r de skal gribe til en tvangsanbringelse. Det peger noget pÃ¥ i denne her sag – men det blev jo ogsÃ¥ illustreret af den sørgelige TV- udsendelse ”Er du mors lille dreng”. 

 

·        Men vi skal ogsÃ¥ se pÃ¥, hvordan vi mere generelt kan styrke indsatsen. Hvordan vi sikrer, at der i højere grad bliver grebet tidligt ind. Hvordan sikrer vi større fokus pÃ¥ barnets tarv og mindsker hensynet til forældrene, nÃ¥r det er nødvendigt? Og hvordan vi sikrer, at sagerne bliver ordentligt udredt fra begyndelsen.

 

·        Derfor vil jeg foreslÃ¥, at der iværksættes et arbejde med at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge. Vi er kommet langt med anbringelsesreformen, som har løftet sagsbehandlingen pÃ¥ børneomrÃ¥det. Men vi fik ikke løst alle problemer. Derfor synes jeg, det er tid til at gÃ¥ et skridt videre og bygge ovenpÃ¥ de forbedringer, vi allerede har opnÃ¥et med anbringelsesreformen.

 

·         Jeg vil snarest invitere socialordførerne til et møde, hvor vi kan diskutere, hvordan vi kan styrke indsatsen.