Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 719 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 


Spørgsmål nr. 719 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes oplyse, om alle domme bliver samlet ét sted, f.eks. i Domstolsstyrelsen, og hvilket databaseprogram der i så fald benyttes hertil.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Domme skrives i dag som hovedregel ved hjælp af byretternes og de overordnede retters særskilte DSI sagsbehandlingssystemer.

 

For så vidt angår byretterne bliver oplysningerne om stamdata vedrørende den enkelte dom lagret i en Oracle database, mens selve dommen (dokumentet) er lagret i et særligt DSI tekstformat uden for databasen i en selvstændig filstruktur. Stamdata og domme opbevares på servere, der fysisk er placeret i særskilte aflåste lokaler i Domstolsstyrelsen, men det er de enkelte byretter, der har "ejerskab" til de pågældende data.

 

For så vidt angår de overordnede retter bliver oplysninger om stamdata vedrørende den enkelte dom lagret i en DSI database, mens selv dommen bliver gemt i Microsoft Word-format i en selvstændig filstruktur. Stamdata og domme opbevares på servere i hver af de overordnede retter.”