Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 718 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2008.
Lene Espersen
/
 John Vestergaard
Spørgsmål nr. 718 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes oplyse, hvor mange domme der afsiges om Ã¥ret, og hvor mange dommere, dommerfuldmægtige og retsassessorer der erâ€.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
"I 2007 er der ved byretterne afsagt 32.802 domme i civile sager og 65.370 domme i straffesager. Ved landsretterne blev der i 2007 afsagt 1.884 domme i civile sager og 2.466 domme i straffesager, mens der ved Højesteret blev afsagt 216 domme i civile ankesager og 49 domme i straffeankesager.
Der er pr. 28. maj 2008 udmøntet 241 af de i alt 253 dommerstillinger, der i henhold til retsplejeloven skal være ved byretterne, når domstolsreformen er fuldt implementeret. De sidste 12 dommerstillinger udmøntes herefter med en stilling i efteråret 2008 (tiltrædelse i stillingen forventes at ske den 1. oktober 2008), med 5 stillinger den 1. januar 2009 og med 6 stillinger den 1. juni 2009. De 241 dommerstillinger udgøres af byretsdommere, herunder byretspræsidenter, og præsidenten for Tinglysningsretten i Hobro.
Herudover er der ved Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten ansat i alt 121 dommere inkl. præsidenter.
I alt er der således ansat 362 dommere svarende til 362 årsværk.
Der er ved byretterne og Tinglysningsretten i Hobro ansat i alt 120 retsassessorer. Herudover er der ved Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten ansat i alt 9 retsassessorer.
I alt er der således ansat 129 retsassessorer svarende til 129 årsværk.
Der er ved byretterne ansat 107 dommerfuldmægtige, heraf 99 i fuldtidsstillinger og 8 på nedsat tid. De 107 dommerfuldmægtigstillinger svarer til i alt 105 årsværk.
Herudover er der ved Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten ansat i alt 31 dommerfuldmægtige, svarende til 31 årsværk.
I alt er der således ansat 138 dommerfuldmægtige svarende til 136 årsværk."