Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 703 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 

Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Hvad kan ministeren oplyse, om de telefoni-aftaler, der ligger til baggrund for etableringen af 114-opkaldene, jf. at nogle mobilselskaber ikke er omfattet af aftalen, hvorfor deres opkald ender i København og ikke hos det lokale politi?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Overordnet set findes 3 forskellige måder at komme i telefonisk kontakt til politiet.

 

For det første har alle landets politistationer et mere traditionelt telefonnummer – typisk i 1448-serien – som kan anvendes til telefonopkald til den pågældende politikreds.

 

Disse telefonnumre vil typisk blive anvendt af mere professionelle samarbejdsparter som f.eks. kommuner, vejmyndigheder og Falck. Disse telefonnumre kan også anvendes af private borgere, som har behov for at få telefonisk kontakt med politiet.

 

Disse numre er optaget i de almindelige telefonbøger, og numrene fremgår af politikredsenes hjemmesider.

 

For det andet kan brugerne få telefonisk kontakt med politiet på et såkaldt servicenummer, som er fælles for hele landet, nemlig nummeret 114. Det er et telefonnummer, som politiet særskilt har fået oprettet hos IT- og Telestyrelsen.

 

Opkald til 114 fra både fastnettelefoner og mobiltelefoner vil som udgangspunkt automatisk blive viderestillet til den politikreds, fra hvis område opkaldet bliver foretaget. Det forudsætter dog, at teleselskaberne stiller denne nye serviceordning til rådighed for abonnenterne.

 

Teleselskaberne kan ikke efter telelovgivningen pålægges at medvirke ved oprettelse af de særlige 114-numre. Rigspolitiet har imidlertid haft løbende kontakt med de største teleselskaber, og resultatet af disse forhandlinger er blevet, at normale fastnettelefonabonnenter kan benytte det nye servicenummer. Visse udbydere af IP-telefoni kan ikke stille den nye service til rådighed for abonnenterne.

 

De største mobiltelefonoperatører kan også stille den nye service til rådighed for abonnenterne, og Rigspolitiet har løbende forhandlinger med en del af de resterende operatører med henblik på ordningens videre udbredelse.

 

Ved opkald fra teleoperatører, som ikke stiller den nye serviceordning til rådighed for abonnenterne, vil opkaldet blive sendt til Københavns Politi, som kan viderestille opkaldet til den relevante politikreds.

 

Det er Rigspolitiets vurdering, at det nye servicetelefonnummer teknisk set fungerer tilfredsstillende, og indførelsen af det nye nummer har gjort det lettere for borgerne at komme i telefonisk kontakt med politiet.

 

Indførelsen af politiets nye servicetelefonnummer er blevet omtalt på politiets hjemmesider, ligesom nyordningen er annonceret i de sædvanlige telefonbøger.

 

For det tredje kan borgere, der har behov for at få hastende telefonkontakt med politiet, ringe til det landsdækkende nødtelefonnummer – 112.

 

Rigspolitiet skal fremhæve, at tilgængelighed og en god kundeservice, herunder en god telefonbetjening, er en vigtig del af politiets arbejde. Rigspolitiet har derfor iværksat et højt prioriteret projekt, som har til formål at forbedre politiets service og telefonbetjening. Projektet skal have fokus på mulige forbedringer i relation til telefonbetjeningen af borgerne både af teknisk og organisatorisk karakter.

 

Rigspolitichefen har ved adskillige lejligheder understreget vigtigheden af, at politiet er tilgængeligt og yder befolkningen en politifagligt god betjening.”