Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 670 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Er der blevet nedsat særlige mandskabsgrupper til bekæmpelse af bagmændene bag prostitution og kvindehandel (i overensstemmelse med den nationale strategi fra 2006) i henholdsvis Sydsjællands Politikreds og Midt- og Vestsjællandspolitikreds?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€Det fremgÃ¥r af Rigspolitiets strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd, at der i politikredsene afsættes de fornødne ressourcer med henblik pÃ¥ at sikre, at politikredsen kan iværksætte og gennemføre en mÃ¥lrettet og effektiv indsats mod prostitutionens bagmænd inden for politikredsens omrÃ¥de.
Ifølge strategien vil dette efter omstændighederne kunne ske ved at udpege en særlig gruppe af medarbejdere i politikredsen, hvis primære arbejdsområde omfatter iværksættelse og gennemførelse af politikredsens intensiverede indsats mod prostitutionens bagmænd. Herudover vil der i hver politikreds skulle udpeges en eller flere ledende kontaktpersoner, der koordinerer politikredsens indsats mod prostitutionens bagmænd, herunder samarbejdet med lokale myndigheder og organisationer samt Rigspolitiet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at man ikke i politikredsen har nedsat en særlig gruppe af medarbejdere med iværksættelse og gennemførelse af politikredsens intensiverede indsats mod prostitutionens bagmænd som eneste eller primære ansvarsområde. Dette skyldes navnlig et ønske om at sikre den fornødne fleksibilitet i politikredsens samlede opgaveløsning samt hensynet til, at relevant specialviden fra alle dele af politikredsen inddrages i indsatsen mod prostitutionens bagmænd.
Indsatsen mod prostitutionens bagmænd er i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi organisatorisk forankret i Efterforskningsafdelingen.
Der er til brug for indsatsen udarbejdet en særskilt operationsplan med tilhørende udmøntningsplan, der pÃ¥lægger de relevante afdelinger – i første række lokalpolitiafdelingerne, efterforskningsafdelingerne, grænsekontrolafdelingen og afdeling for operativ planlægning og analyse – forskellige konkrete aktiviteter inden for omrÃ¥det.Â
Tanken med operationsplanen er gennem en målrettet og opsøgende indsats at sikre en dybdegående kortlægning af prostitutionsmiljøet i politikredsen med henblik på retsforfølgelse af de personer, som står bag, samtidig med at opmærksomheden fastholdes på de kvinder, der udnyttes i prostitutionsøjemed.
Det overordnede operative ansvar påhviler linjechefen for efterforskningen, og aktiviteterne koordineres af lederen af afdelingen for organiseret kriminalitet. To sektionsledere i henholdsvis afdelingen for organiseret kriminalitet og afdelingen for personfarlig kriminalitet er endvidere udpeget som operative kontaktpersoner.
Rigspolitiet har efter omstændighederne ingen bemærkninger til denne organisering af indsatsen.
I Midt- og Vestsjællands Politi er der udpeget en særlig gruppe medarbejdere til at varetage arbejdsomrÃ¥det, og der er udpeget kontaktpersoner.â€Â