Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 661 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 661 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Det fremgÃ¥r af ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 421 vedrørende bandekriminalitet, at af de 141 personer har 88 dansk statsborgerskab, og at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af oplysninger om opholdsgrundlaget for de øvrige 53 tilknyttede personer.
a) Kan ministeren oplyse, hvor mange af de 88 personer med dansk statsborgerskab, der er efterkommere efter indvandrere?
b) Vil ministeren tage initiativ til, at det undersøges nærmere, hvilket opholdsgrundlag de øvrige 53 personer har?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€Det fremgÃ¥r af statusrapporten om kriminalitet forøvet af bander i 2007, at Rigspolitiet ved udgangen af 2007 moniterede 141 personer. Heraf havde 88 dansk statsborgerskab. Rigspolitiet havde ikke umiddelbart oplysninger om opholdsgrundlaget for de resterende personer.
Der er ikke et generelt efterforskningsmæssigt behov for, at politiet har kendskab til, om de moniterede personer er efterkommere efter indvandrere, ligesom politiet ikke har behov for at kende opholdsgrundlaget for de omtalte personer.
Rigspolitiet er derfor ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger, som gør det muligt at besvare spørgsmÃ¥let.â€
Justitsministeriet finder i lyset af udtalelsen fra Rigspolitiet – hvoraf det fremgår, at oplysninger om de 53 personers opholdsgrundlag ikke har nogen generel efterforskningsmæssig relevans – ikke grundlag for at iværksætte undersøgelse heraf.