Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 648 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 648 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for dommernes forpligtelse til at vejlede og bistå lejerne under sager omfattet af småsagsprocessen bl.a. i forhold til at få formuleret stævning og bringe lejerens stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder på det rene.”

 

Svar:

 

Reglerne om behandling af sager om mindre krav (småsagsproces) findes i retsplejelovens kapitel 39. De blev indført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) og trådte i kraft den 1. januar 2008, således at de finder anvendelse på sager, der anlægges efter dette tidspunkt.

 

Formålet med reglerne om småsager er at gøre det nemmere og billigere for borgere og virksomheder at gennemføre tvistige civile retssager om mindre beløb. Retten behandler småsager på en særlig forenklet måde i forhold til andre civile sager, hvilket bl.a. betyder, at retten hjælper parterne med forberedelsen af sagen. Retten har pligt til at vejlede parterne om sagens juridiske problemstillinger og hjælpe med bevisførelsen. Parterne vil derfor som udgangspunkt ikke have behov for advokatbistand under sagens forberedelse.

 

Retsplejelovens § 400 regulerer, hvilke sager der behandles som småsager. Det følger således af § 400, stk. 1, at reglerne om behandling af sager om mindre krav finder anvendelse på byretssager, herunder boligretssager, om krav, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr. (nr. 1), eller hvor parterne i øvrigt aftaler, at de vil have sagen behandlet efter reglerne om småsager (nr. 2). Hvis sagen angår særlig komplicerede spørgsmål, eller hvis sagen har særlig vidtrækkende betydning for en part, kan retten dog bestemme, at reglerne om småsager ikke kan anvendes på sagen, jf. § 402. Parterne kan også hver især anmode retten om, at sagen behandles uden anvendelse af reglerne om småsager. Det er retten, der træffer afgørelse om spørgsmålet, medmindre parterne er enige om, at reglerne om småsager ikke skal anvendes på sagen, jf. retsplejelovens § 400, stk. 3.

 

En småsag anlægges ved indlevering af en stævning. Domstolsstyrelsen har udarbejdet en særlig stævningsblanket, som sagsøgeren kan benytte, ligesom der er lavet en svarskriftsblanket, som den sagsøgte kan benytte. Blanketterne er forsynet med en vejledning, og der vil også kunne fås mundtlig vejledning i udfyldning af blanketterne ved henvendelse til retten.

 

Når parterne har indleveret stævning og svarskrift, er det retten der står for den videre forberedelse af sagen, jf. retsplejelovens § 406. Retten tager således kontakt til parterne for at få bragt deres stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder på det rene og få klargjort, hvilke omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal være genstand for bevisførelse. Det søges endvidere klargjort, hvilken bevisførelse der skal finde sted. Medmindre retten kan få parterne til at finde en fælles løsning på sagen, udarbejder retten herefter en skriftlig fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser og sender fortegnelsen til parterne. Tidligst 14 dage herefter sluttes forberedelsen, og der berammes et retsmøde til hovedforhandling af sagen.