Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 639 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2008.
Lene Espersen
/
 John Vestergaard
Spørgsmål nr. 639 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Er det muligt for medlemmerne af Folketingets Retsudvalg at fÃ¥ adgang til den oprindelige - ikke anonymiserede - udgave af Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene pÃ¥ Anstalten ved Herstedvester - eventuelt ved gennemlæsning i Justitsministeriet?â€
Svar:
Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene i Anstalten ved Herstedvester har resulteret i en offentliggjort rapport med bilag, hvor oplysninger om enkeltpersoners identitet mv. er udeladt.
Forinden Kammeradvokaten afgav ovennævnte rapport, forelå en ikke fuldt ud anonymiseret udgave af denne, idet alle, der havde været til samtale, var identificeret med et bestemt nummer. Efter aftale med Direktoratet for Kriminalforsorgen blev den oprindelige udgave anonymiseret yderligere, idet det med lokalt kendskab til sagen ville være muligt at navngive enkeltpersoner.
Af hensyn til de personer, der har afgivet forklaring til Kammeradvokaten, og af hensyn til de personer, der omtales i det ikke-anonymiserede materiale, lægger direktoratet vægt på, at det materiale, der ligger til grund for Kammeradvokatens anbefalinger, ikke videregives.
Jeg er enig i direktoratets opfattelse og kan i øvrigt henvise til mit svar af 16. april 2008 på spørgsmål nr. 562 af 4. april 2008 fra Folketingets Retsudvalg.