Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 633 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

 


Spørgsmål nr. 633 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvorfor er sager om overtrædelser af straffelovens § 119 om vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv ikke er omfattet af de opstillede målsætninger for en hurtig behandling af voldssager af politiet, domstolene og Kriminalforsorgen, og vil ministeren tage initiativ til, at sager omfattet af straffelovens § 119 bliver omfattet af den nævnte målsætning?”

 

Svar:

 

Målsætningerne om en hurtig behandling af voldssager for henholdsvis politiet og anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen er opstillet i forbindelse med voldspakkerne fra 1994 og 1997, som bl.a. indebar en skærpelse af straffene i visse voldssager.

 

I den forbindelse blev der som led i voldspakkerne for politiet og anklagemyndigheden samt domstolene opstillet målsætninger for sagsbehandlingstiden vedrørende sager om vold efter straffelovens §§ 244-246, som efter et konkret skøn ventes afgjort henholdsvis er afgjort med ubetinget frihedsstraf, uden at der heri indgår andre lovovertrædelser af betydning for strafudmålingen.

 

For kriminalforsorgens vedkommende blev den allerede gældende ordning med hensyn til hurtig indkaldelse af voldsdømte fremskyndet. Denne ordning omfatter ud over personer dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 244-246 bl.a. også personer dømt for overtrædelse af straffelovens § 119.

 

Efter straffelovens § 119 straffes bl.a. den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det pÃ¥hviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som pÃ¥ lige mÃ¥de søger at hindre en sÃ¥dan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 Ã¥r. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 mÃ¥neder, jf. stk. 3.

 

 

Bestemmelsen omfatter således en række forskellige forhold lige fra f.eks. enkeltstående verbale trusler til omfattende vold mod den forurettede.

 

I de tilfælde, hvor forholdet er af en sådan karakter, at der idømmes en ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, vil sagen allerede i dag være omfattet af de gældende målsætninger for kriminalforsorgen vedrørende hurtig indsættelse af voldsdømte, jf. ovenfor.

 

Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at det er Rigsadvokatens vurdering, at der i politikredsene også sker en prioritering af grovere sager omfattet af straffelovens § 119.

 

Domstolsstyrelsen har desuden oplyst, at det er de enkelte retter, som foretager en nærmere prioritering af sagerne ved retten, men at retterne i den forbindelse bl.a. vil prioritere sagerne ud fra en vurdering af de konkrete sagers grovhed mv.

 

På den anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for på dette område at tage yderligere initiativer som nævnt i spørgsmålet.