Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 630 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 630 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvilke rettigheder har børn til at besøge papforældre i fængslerne, idet spørgerne er bekendt med et eksempel, hvor en 28-årig ikke måtte besøge sin papfar?”

 

Svar:

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har indledningsvis oplyst, at direktoratet ikke er bekendt med den konkrete sag, som er omtalt i spørgsmålet. Det kan imidlertid generelt oplyses, at det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, at en indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der er ikke fastsat generelle begrænsninger i den personkreds, som den indsatte har ret til at modtage besøg af. Retten omfatter således f.eks. såvel familiemedlemmer, herunder ”papbørn” som venner og bekendte.

 

I bekendtgørelse nr. 737 af 25. juni 2007 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen), er det i § 4, stk. 1, anført, at besøg af bestemte personer kan forbydes og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde. Som det fremgår af bestemmelsen, skal et sådant forbud mod besøg være begrundet i konkrete forhold i den enkelte sag.

 

I besøgsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er det anført, at besøg i almindelighed er uoverværet. Hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan det bestemmes, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen. Dette fremgår af besøgsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. I vejledning nr. 36 af 25. juni 2007 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsvejledningen), pkt. 10, er det i tilknytning hertil anført, at det f.eks. vil være relevant at overveje tilladelse til overværet besøg, hvis tilladelse til uoverværet besøg på den ene side er betænkelig ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde, mens det på den anden side taler for at give besøgstilladelse, at den besøgende f.eks. har en særlig tæt relation til den indsatte. Det er videre anført, at er der tale om besøg af nærstående personer, som ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre eller andre personer, til hvem den indsatte har en tilknytning, der kan sidestilles med familiebånd, bør tilladelse til overværet besøg således overvejes. ”Papbørn” vil således i almindelighed være omfattet af det anførte.