Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 626 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 626 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Er der fastsat bestemte krav til udstrækningen af besøgstiden i fængslerne, eller kan besøgstiden variere fra fængsel til fængsel, således at det får indflydelse på antal mulige besøg, jf. klager over, at der ikke er besøgstider nok?”

 

Svar:

 

Efter straffuldbyrdelseslovens § 51 har en indsat ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der kan i det enkelte fængsel gives tilladelse til besøg i videre omfang. Institutionens leder fastsætter nærmere regler om besøgenes afvikling, jf. straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 2. 

 

Muligheden for at give tilladelse til udvidet besøg bør bl.a. overvejes, når der ønskes tilladelse til besøg af børn, og muligheden for at give tilladelse til udvidet besøg bør endvidere særligt udnyttes i forhold til unge indsatte med henblik på at styrke disses mulighed for at bevare kontakten til familien under afsoningen, jf. punkt 3 i vejledning nr. 36 af 25. juni 2007 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsvejledningen).

 

Besøgstiden kan således variere fra fængsel til fængsel afhængig af forholdene.  Det er imidlertid Direktoratet for Kriminalforsorgens erfaring, at fængslerne generelt udviser den størst mulige fleksibilitet i forhold til besøg til indsatte, og at der ofte gives tilladelse til besøg udover lovens ”minimumsgrænser”.