Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 624 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2008.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 624 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Findes der minimumkrav for størrelsen af arealet af en celle, jf. artikel fra Nyhedsavisen 14/3-08, hvorefter børnehavebørn har 7 m2 at boltre sig pÃ¥, og kan ministeren bekræfte, at mange indsatte i fængslerne opholder sig væsentligt længere pÃ¥ færre kvadratmeter end 7?â€
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der ikke er fastsat regler for størrelsen af cellerne i institutionerne. Cellerne er af forskellig størrelse, der varierer fra ca. 7 til 12 m2.
Da de indsatte i fængslerne har ret og pligt til at være beskæftiget under afsoningen, vil de normalt i dagtimerne opholde sig uden for cellen på et fængselsværksted, i skolen eller være beskæftiget med deltagelse i anden godkendt aktivitet. I den resterende tid i dag- og aftentimerne er de indsatte i fængslerne beskæftiget med bl.a. indkøb, madlavning, tøjvask, besøg, gårdtur og deltagelse i forskellige aktiviteter i fængslet.
I arresthusene er de indsattes mulighed for ophold uden for cellen begrænset i forhold til, hvad der gælder for de indsatte i fængslerne. Dette skyldes primært de bygningsmæssige forhold i arresthusene, som i mange arresthuse f.eks. indebærer, at der ikke er egentlige fællesrum for de indsatte.
Samlet set må det imidlertid konkluderes, at den overvejende del af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner har mulighed for i dag- og aftentimerne at bevæge sig på et langt større kvadratmeterareal end deres celle.