Dato:

22. maj 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4012-23

Sagsbeh.:

SVE

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 613 stillet af Folketingets Retsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 21. april 2008 (Alm. Del).

 

Spørgsmål 613:

”Hvis der ikke findes statistisk materiale, der kan belyse spørgsmål 610‑612, vil ministeren så være indstillet på at anmode om, at der fremover udarbejdes statistisk materiale, der kan belyse spørgsmålene og samtidig sørge for, at der som minimum bliver foretaget en opgørelse for 2007?”

 

Svar:

 

Jeg kan med hensyn til spørgsmålet om antallet af straffesager mod herboende udlændinge, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning, henvise til justitsministerens besvarelse af 22. februar 2008 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 223 (Alm. Del). Det fremgår bl.a. heraf, at Rigsadvokaten ikke er i besiddelse af fuldstændige og umiddelbart tilgængelige oplysninger om, i hvor mange tilfælde anklagemyndigheden i de sidste 5 år har nedlagt påstand om udvisning af udenlandske statsborgere på baggrund af strafbart forhold.

 

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 610, er Udlændingeservice i besiddelse af oplysninger om antallet af domme, hvor udlændinge udvises, og domme, hvor udlændinge dømmes for et strafbart forhold, men frifindes for udvisningspåstanden.