Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 60 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2007.

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 60 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren tage initiativer til, at der fremover bliver udarbejdet statistik om recidiv for indsatte på pensioner under Kriminalforsorgen bl.a. med henblik på kunne sammenligne recidivet for indsatte under forskellige institutioner under Kriminalforsorgen herunder pensionerne indbyrdes?”

 

Svar:

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at man arbejder på at omlægge den nuværende årlige recidivstatistik. Datagrundlaget vil, når dette arbejde er afsluttet, blive baseret på oplysninger i Kriminalforsorgens klientsystem, hvilket muliggør en større detaljeringsgrad end den, der er mulig i den nuværende statistik, der som datakilde anvender politiets kriminalregister. Det forventes, at omlægningen vil kunne gennemføres i løbet af 2008. Omlægningen vil blandt andet muliggøre, at recidivet for de dømte vil kunne grupperes efter, hvilke institutioner, herunder pensioner, de dømte blev løsladt fra.

 

Det er dog direktoratets vurdering, at det ikke er holdbart i statistisk henseende at opgøre recidivet særskilt for hver enkelt pension på årsbasis, idet pensionerne er enheder med få pladser og som følge heraf har forholdsvis få løsladelser på årsbasis. Samme problematik gør sig i øvrigt gældende for arresthusene. 

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har samtidig understreget, at Kriminalforsorgens årlige recidivstatistik ikke kan anvendes som effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng alene en konstatering af, hvor stor en del af tidligere straffede, der dømmes for ny kriminalitet. For at kunne anvende recidiv som et effektmål, herunder sammenligne recidivet for indsatte i Kriminalforsorgens forskellige institutioner, kræves en videnskabelig tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen med blandt andet oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske helbred, sociale situation før og efter fængselsopholdet, samt oplysninger om den enkelte persons fængselsophold, herunder oplysninger om indholdet af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalforsorgen har tilbudt den pågældende.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at Kriminalforsorgen overvejer muligheden for at iværksætte forskellige recidivstudier vedrørende grupper af indsatte. Det kan f.eks. være indsatte, som deltager i bestemte programmer eller som opholder sig på særlige afdelinger, f.eks. med behandling for narkotikamisbrug, eller på bestemte pensioner. Til brug for disse overvejelser afventer direktoratet en evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram, hvor netop recidivmål forsøges anvendt som effektmål. Denne evaluering forventes at foreligge i efteråret 2008.