Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 595 (Alm. del) stillet af Retsudvalget den 15. april 2008.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 595 stillet af Retsudvalget den 15. april 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 

 

Spørgsmål 595

 

Ministeren bedes redegøre for den kritik, der har været fremført mod universitetsloven for at begrænse ytringsfriheden for de ansatte og en åben og fri debat på universiteterne, og oplyse, hvilke kommentarer kritikken giver ministeren anledning til, herunder om kritikken kommer til at indgå ved det kommende eftersyn af universitetsloven.

 

Svar

 

Det er korrekt, at der fra forskellig side har været fremført kritik af de universitetsansattes muligheder for at ytre sig. Blandt andet har Dansk Magisterforening for nyligt offentliggjort en undersøgelse om ytringsfrihed i Magisterbladet.

 

I forbindelse med undersøgelsen giver formanden for Dansk Magisterforenings universitetslærere udtryk for, at ledelsesreformen, der fandt sted med ændring af universitetsloven i 2003, har haft negative konsekvenser for ytringsfriheden.

 

Jeg vil gerne understrege, at ledelsesreformen hverken har givet de ansatte ledere flere eller andre beføjelser i forhold til ytringsfrihed, end de valgte ledere havde. De begrænsninger, der er for ytringsfriheden, fx tavshedspligt om fortrolige oplysninger, fandtes både før og efter ledelsesreformen. Der er ikke kommet nye begrænsninger til – hverken i Grundloven eller i universitetsloven.

 

De ansatte ledere må heller ikke afskedige, degradere eller i øvrigt anvende negative sanktioner over for ansatte, alene fordi de lovligt har ytret sig offentligt. Det måtte de valgte ledere heller ikke.

 

Universiteternes forpligtelse til at deltage aktivt i udveksling af viden og kompetencer med det omgivende samfund blev præciseret i forbindelse med ændring af universitetsloven i 2003. Det fremgår således nu direkte af § 2, stk. 3, at universiteterne skal tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

 

Dansk Magisterforenings undersøgelse viser da også, at universitetsforskere ytrer sig oftere og friere end de fleste andre af foreningens medlemsgrupper. Undersøgelsen viser således, at seks ud af ti af foreningens medlemmer på danske universiteter har ytret sig offentligt inden for det seneste år. Det synes jeg, at der er grund til at glæde sig over.

 

Jeg vil gerne slå fast, at jeg naturligvis er af den opfattelse, at forskere ikke skal afholde sig fra at deltage i den offentlige debat. Tværtimod. En fri debat er med til at sikre et højt fagligt niveau og understøtter dermed universiteternes muligheder for at måle sig med de bedste udenlandske universiteter. Jeg mener således, at både ledere og ansatte har en klar interesse i en fri, åben og mangesidet debat.

 

I 2009 gennemfører vi en evaluering af universitetsreformen og af sammenlægningerne af universiteter og universiteter og sektorforskningsinstitutioner. En af evalueringens hovedtemaer bliver ytringsfrihed og forskningsfrihed på universiteterne. Jeg ser frem til evalueringen og vil naturligvis tage dens konklusioner og anbefalinger alvorligt.