Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 593, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 15. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Anette Arnsted

 


Spørgsmål nr. 593 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvorledes er de bøder, der blev uddelt i 2007 for overskridelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, fordelt mellem vognmænd og lastbilchauffører?”

 

Svar:

 

Idet der indledningsvis henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 592, kan jeg oplyse, at det fremgår af tabellen på side 9 i redegørelsen fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, at de 514 sager i perioden fra den 11. april til den 31. oktober 2007 fordeler sig med 252 sager vedrørende chauffører og 262 sager vedrørende vognmænd. Sagerne er i øvrigt i tabellen opdelt i intervaller vedrørende størrelsen af bøden i den enkelte sag. Herudover indeholder tabellen oplysning om, hvor mange overtrædelser de forskellige grupper af sager i alt omfatter.

 

De 165 sager fra perioden fra den 1. november til den 31. december 2007 fordeler sig med 88 sager vedrørende chauffører og 77 sager vedrørende vognmænd, jf. redegørelsens afsnit 4.3., hvor sagerne også er opdelt i (grovere) intervaller vedrørende størrelsen af den samlede bøde i de enkelte sager.