Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 590 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2008.
Lene Espersen
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 590 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Benny Winther, København N, vedrørende klagebehandling i Familiestyrelsen, jf. alm. del – bilag 333.â€
Svar:
Benny Winther anfører i sin henvendelse bl.a., at en myndighed har nægtet at anerkende oplysninger, som myndigheden har modtaget i elektronisk form i såkaldt PDF-format.
Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at borgerne med eDag2 (1. februar 2005) fik ret til at kommunikere elektronisk med offentlige myndigheder. Behandlingen af modtaget e-post adskiller sig ikke fra behandlingen af papirbaseret post. En offentlig myndighed bør derfor råde over udstyr, der kan modtage og læse de mest almindelige dokument- og dataformater på markedet.
I overensstemmelse med eDag2 modtager også statsforvaltningerne og Familiestyrelsen elektronisk post fra borgere og behandler denne post på samme måde som almindelig fysisk post.
Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen er i sagsbehandlingen underlagt officialprincippet. Det betyder, at myndighederne er forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang, før der træffes afgørelse. I en situation, hvor det ikke er muligt at åbne en modtaget fil fra en borger, vil det være nødvendigt, at myndigheden forsøger at indhente oplysningen på anden måde. Det kan eksempelvis ske ved at bede borgeren om at indsende oplysningerne i papirkopi eller ved at indhente oplysningerne fra en anden myndighed.