Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2008.
Lene Espersen
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 583 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 3/4-08 fra Kathrine Schwartz-Sørensen, Tommerup, vedrørende ligestilling for alle, jf. alm.del – bilag 322.â€
Svar:
Katrine Schwartz-Sørensen peger i sin henvendelse på en række problemstillinger i forhold til lesbiske mødre, herunder den situation, hvor en kvinde i et registreret partnerskab bliver gravid ved kunstig befrugtning. Katrine Schwartz-Sørensen stiller spørgsmålstegn ved, om lesbiske par har brug for tre måneder efter fødslen til at beslutte, om de begge to vil være forældre til barnet.
Justitsministeriet kan oplyse, at en kvindes ønske om at blive juridisk forælder til det barn, som hendes registrerede partner har født, kan imødekommes efter reglerne om stedbarnsadoption i adoptionsloven. Samtykke til adoption kan efter de gældende regler dog ikke modtages før 3 mÃ¥neder efter barnets fødsel, medmindre der foreligger ganske særlige forhold.Â
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at justitsministeren den 9. april 2008 under førstebehandlingen af lovforslag nr. L 67 om ægteskab mellem to personer af samme køn, der er fremsat af Det Radikale Venstre, tilkendegav, at meget taler for at ændre reglerne om stedbarnsadoption, således at et lesbisk par, som i fællesskab har planlagt, at den ene af dem gennem kunstig befrugtning skal blive gravid og føde et barn, får en retsstilling, der betyder, at den anden kvinde kan adoptere barnet straks fra fødslen. Regeringen forventer at kunne fremsætte et lovforslag herom i det kommende folketingsår.