Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 574 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 574 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan ministeren bekræfte, at der en fejlmargin i størrelsesordenen 16-32 pct. for de foreløbige resultater af urinprøverne i fængslerne, og hvad er ministerens kommentarer i givet fald hertil, herunder i forhold til konsekvenserne af en (foreløbig) positiv test for den pågældende indsatte?”

 

Svar:

 

Som led i regeringens nultolerance-politik over for narkotika i fængsler og arresthuse vedtog Folketinget i foråret 2004 en hjemmel i straffuldbyrdelsesloven til, at Kriminalforsorgen kan tage urinprøver stikprøvevis for at kontrollere, om de indsatte har indtaget euforiserende stoffer.

 

På den baggrund har Kriminalforsorgen siden juli 2004 taget godt 2.000 urinprøver om måneden. Fra 2006 er tallet øget til ca. 3.400 om måneden. Så mange prøver kan kun gennemføres ved hjælp af såkaldte screeningstest (pladetest).

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at den type pladetest, som i Kriminalforsorgen anvendes til urinprøver, har en skønnet risiko for falsk positivt udslag på 5-10 pct. Falsk positiv betyder, at pladetesten er positiv, selv om urinen ikke indeholder euforiserende stoffer.

 

Hvis der foreligger en positiv pladetest, og den indsatte nægter at have taget stoffer, sendes pladetesten efterfølgende til en såkaldt konfirmationstest på laboratoriet ved hospitalet på Københavns Fængsler, som enten be- eller afkræfter, at testen er positiv.

 

Kriminalforsorgen er opmærksom på, at det med de målemetoder, der findes, ikke er muligt helt at udelukke en risiko for fejlvisning. Af denne grund betragtes et positivt analyseresultat alene som en indikator for, at den indsatte har indtaget stoffer. Der skal herudover foretages en konkret bedømmelse på baggrund af relevante oplysninger i sagen.

 

For så vidt angår spørgsmålet om konsekvenserne af en positiv screeningstest kan det oplyses, at det hænder, at man i tråd med nultolerance-politikken bliver nødt til at undlade at lade en indsat, der testes positiv ved pladetest, men nægter at have indtaget stoffer, gå på udgang, før prøven er konfirmeret. Hvis det i disse tilfælde viser sig, at konfirmationen er negativ, vil den indsatte få en erstatningsudgang.

 

Når det drejer sig om disciplinærstraf, vil tidspunktet for, hvornår sanktionen skal ikendes, afhænge af en konkret vurdering, hvori arten af sanktionen indgår. Hvis der er spørgsmål om ikendelse af strafcelle, og der f.eks. er tale om gentagelsestilfælde, må fængslet vurdere, om den positive pladetest sammenholdt med oplysninger om de tidligere sager har en sådan bevismæssig styrke, at sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Hvis der er tale om ikendelse af bødestraf, skal resultatet af den konfirmative analyse som udgangspunkt afventes, idet retshåndhævelsesmæssige hensyn i disse tilfælde typisk ikke taler imod, at afgørelsen udsættes, indtil resultatet af den konfirmative analyse foreligger. Hvis sanktionen er ikendt og fuldbyrdet, og den konfirmative analyse efterfølgende viser sig at være negativ, skal der tages stilling til spørgsmålet om erstatning eller tilbagebetaling.