Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 565 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 


Spørgsmål nr. 565 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvis fri patrulje ikke eksisterer som kategori i forbindelse med politiets tidsregistrering, hvordan registreres så den tid, der pågår hermed, og hvordan harmonerer det med Rigspolitiets beregninger, hvorefter der bruges mindre tid på fri patrulje og mere på målrettet patrulje, og er der tale om et skøn fra Rigspolitiets side?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

 

”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 564, hvoraf det fremgår, at den såkaldte frie patrulje (konto 99) registreres.

 

Registreringen på kontoen har været faldende gennem de senere år og udgjorde således i 2007 84,2 årsværk mod 100,8 årsværk i 2006 (et fald på 16,5 procent).”