Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 551 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 551 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Af ministerens svar på spørgsmål 430, 2006-07 fremgår bl.a., at ”Varetægtsarrestanter er ikke omfattet af behandlingsgarantien for misbrug af stoffer og alkohol …….. Der er dog i de fleste arresthuse etableret forbehandlingsprogrammer, som har til formål at motivere den indsatte til et egentligt behandlingstilbud under eventuel afsoning.”

Hvad er erfaringerne hermed, og tager varetægtsarrestanterne imod dette tilbud?”

 

Svar:

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at forbehandlingsprojekterne i arresthusene er inspireret af et lokalt initiativ i 2000 i Arresthuset i Esbjerg i et samarbejde mellem politiet, Kriminalforsorgen, kommunen og amtet. Formålet var at få en bæredygtig kontakt med stofmisbrugere i arresthuset kort efter indsættelsen med henblik på at motivere og siden hen forberede de pågældende på, hvad det indebærer at gå i behandling.

 

Initiativet blev påbegyndt både før den nuværende behandlingsgaranti i Kriminalforsorgens institutioner og behandlingsgarantien i det øvrige samfund trådte i kraft, og som en ekstra motivation for den indsatte forpligtede man sig derfor til at tilbyde en egentlig behandlingsplads efterfølgende, uanset om varetægtsfængslingen blev afløst af en løsladelse eller videre afsoning, hvis blot den indsatte gennemførte forbehandlingsprogrammet.

 

Forbehandlingsprogrammet var af 8 ugers varighed og blev gennemført af en behandler fra Ribe Amts Misbrugscenter. Denne havde sin daglige gang i arresthuset og blev således hurtigt kendt af såvel personale som indsatte.

 

Ideen blev fulgt op i 2003, da satspuljeaftalen blev indgået for 2004, og Arresthuset i Esbjerg blev sikret midler til at fortsætte projektet, som samtidig blev udrullet til tre udvalgte arresthuse i Slagelse, Århus og Odense.

 

Disse projekter er som nævnt inspireret af Esbjerg-modellen, men blev samtidig tilpasset lokale forhold og ønsker, ikke mindst med henblik på at sikre et såkaldt ejerskab allerede i opstartsfasen. Fælles for dem alle er dog, at en eller flere behandlere fra det kommunale misbrugscenter har sin hyppige gang i arresthusene og visiterer indsatte til et forløb af typisk 6-8 ugers varighed. Indsatsen består udover selve den motiverende indsats i at arbejde ud fra den indsattes forventninger og dermed få ryddet eventuelle misforståelser eller myter af vejen, så den primære behandling får bedst mulige betingelser for at lykkes siden hen.

 

Indsatsen sker i et snævert samarbejde med den lokale afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed og personalet i det pågældende arresthus.

 

Forbehandlingen er i nogle mindre arresthuse tilrettelagt individuelt, mens den i større arresthuse sker på gruppebasis. 

 

I løbet af 2005 kom yderligere en række arresthuse med, og satspuljeforliget samme år sikrede midler til udbredelse af projektet til at omfatte hele landet. Således var alle arresthuse dækket ind, da behandlingsgarantien i Kriminalforsorgens institutioner trådte i kraft 1. januar 2007.

 

Erfaringerne er særdeles gode. Der er stor efterspørgsel på forbehandling, og den primære behandling, som tilbydes i fængslerne, nyder godt af den indsats, der er ydet i arresthusene. Den altovervejende erfaring er, at indsatte, som har været igennem et forbehandlingsforløb i arresthusene, generelt er bedre rustet til at indgå i et behandlingsforløb end indsatte, som er visiteret i et fængsel eller fra fri fod uden forudgående forbehandling.

 

De hidtidige erfaringer har altså vist, at forbehandling er attraktivt for de indsatte og hensigtsmæssigt ud fra et behandlingssynspunkt. Det har dog også vist sig, at der til tider ikke er tilstrækkelig behandlingskapacitet, idet efterspørgslen overgår udbuddet. I disse tilfælde udvælges de indsatte først, som eventuelt måtte være omfattet af behandlingsgarantien, nemlig egnede og motiverede afsonere med mere end 3 måneders forventet afsoning tilbage på ansøgningstidspunktet.

 

Det har også vist sig, at der er et behov for en fortsat kontakt med indsatte varetægtsarrestanter, som har gennemført programmet, men som fortsat er varetægtsfængslet og dermed ikke kan tilbydes primær behandling i et fængsel eller i det øvrige samfund. Behandlerne tilbyder, i det omfang tiden muliggør det, denne gruppe jævnlige samtaler for at opretholde motivationen.

 

Endelig er det blevet klart, at også en betydelig gruppe alkoholmisbrugere, som sidder i arresthusene, finder forbehandlingsprojekterne attraktive. Alkoholmisbrugere indgår ikke i primærmålgruppen, som ifølge aftaleteksten for satspuljeforliget for perioden 2006-2009 alene omfatter stofmisbrugere.

 

Kriminalforsorgen har på denne baggrund tilført arresthusene i to områder (Vestjylland og Nordjylland) midler til også at tilbyde forbehandling for denne gruppe. Kriminalforsorgen er i færd med at vurdere erfaringerne herfra og forventes at være færdig hermed medio 2008. I de øvrige projekter i landet er indsatsen over for alkoholmisbrugere i arresthusene præget af nogen uensartethed, idet man visse steder af ressourcemæssige årsager holder sig til den primære målgruppe, mens man i andre dele af landet, i det omfang der er ressourcer til det, også inddrager alkoholmisbrugere efter en konkret individuel vurdering.