Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 547 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 547 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Hvad vil ministeren gøre for at stoppe de mange voldtægter, der fremgÃ¥r af ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 340, hvor ministeren oplyser, at der er mindst 250 kvinder, der er ofre for menneskehandel i Danmark?
Spørgeren henviser til, at ministeren tidligere har bekræftet, at det er voldtægt, hvis en kvinde har sex med en mand på grund af trusler om vold mod hende selv eller hendes familie i forbindelse med menneskehandel, og da man må gå udfra at disse kvinder har mindst én kunde om dagen i gennemsnit, så er der altså tale om ca. 250 voldtægter dagligt i Danmark.
Har en sÃ¥ voldsom kriminalitet ført til væsentlige initiativer fra ministeren?â€
Svar:
1. Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking (B 35 – folketingsåret 2006-07), vil en kunde efter omstændighederne kunne straffes for voldtægt eller medvirken hertil, hvis kunden har samleje med en prostitueret med forsæt til, at den prostituerede ved vold eller trussel om vold er tvunget til samlejet.
Heri ligger bl.a., at der kan straffes for voldtægt, hvis kunden selv tiltvinger sig samleje med den prostituerede ved at anvende vold eller trussel om vold.
I det omfang volden eller truslerne om vold er udøvet af andre personer end kunden selv, kan betingelserne for at straffe kunden for voldtægt eller medvirken hertil være opfyldt, hvis det kan bevises, dels at der har været den fornødne årsagssammenhæng mellem på den ene side den udøvede vold eller truslerne og på den anden side den seksuelle kontakt i det konkrete tilfælde, dels at kunden har haft det fornødne forsæt. Det indebærer eksempelvis, at en kunde vil kunne straffes for voldtægt eller medvirken hertil, hvis kunden i forbindelse med et besøg på et bordel konstaterer, at bordellets ejer ved trussel om vold tvinger en prostitueret til at have seksuel kontakt med kunden.
2. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 12. marts 2008 af spørgsmål nr. 340 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har Velfærdsministeriet over for Justitsministeriet oplyst, at omfanget af kvinder med udenlandsk baggrund, som er tvunget til at prostituere sig i Danmark, er vanskeligt at bestemme. Et antal på knap 250 kvinder, som er tvunget til at prostituere sig her i landet, bygger således på et skøn fra de sociale organisationer, som driver det opsøgende arbejde, sundhedstilbud, botilbud mv. rettet mod potentielle ofre for menneskehandel, idet de skønner at have haft kontakt til knap 250 kvinder i 2007. Hertil kommer et antal kvinder med udenlandsk baggrund, som ikke er ofre for menneskehandel, men af andre årsager prostituerer sig under tvang.
3. For sÃ¥ vidt angÃ¥r politiets indsats pÃ¥ omrÃ¥det kan der ligeledes henvises til ovennævnte besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 340. Som det bl.a. fremgÃ¥r heraf, har indsatsen mod kvindehandel og rufferi i de seneste Ã¥r været et prioriteret indsatsomrÃ¥de for politiet, ligesom det er et særligt prioriteret indsatsomrÃ¥de i flerÂÃ¥rsaftalen for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010, at der sættes effektivt ind over for prostitutionens bagmænd.
Det kan supplerende oplyses, at Rigspolitiet har udarbejdet en status for politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2007. Statusrapporten blev den 2. april 2008 sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.
Det fremgår bl.a. af statusrapporten, at Rigspolitiet i 2007 har ydet efterforskningsmæssig bistand til politikredsene som led i indsatsen mod prostitutionens bagmænd. Et hold efterforskere fra Rejseholdet har således i 2007 bistået politikredsene i forbindelse med fem kredsgrænseoverskridende efterforskninger vedrørende rufferi og menneskehandel. Rigspolitiet har endvidere deltaget i en række kontrolaktioner planlagt af politikredsene. Som led i disse kontrolaktioner har den i Rigspolitiet ansatte antropolog haft til opgave at formidle og lette samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder og organisationer.
Der har i 2007 primært været fokus på gennemførelsen af strategien for så vidt angår den organisatoriske tilrettelæggelse af indsatsen, kortlægningen af prostitutionsmiljøet, kontrolvirksomhed i prostitutionsmiljøet og Rigspolitiets bistand til politikredsene.
I 2008 vil arbejdet med gennemførelsen af strategien blive fortsat og intensiveret yderligere navnlig med henblik på at sikre iværksættelse og gennemførelse af den proaktive og målrettede efterforskningsmæssige indsats mod prostitutionens bagmænd.
Det fremgår endvidere af statusrapporten, at der i 2007 er blevet rejst markant flere sigtelser for menneskehandel end tidligere. Sidste år blev der således rejst 23 sigtelser for overtrædelse af straffelovens § 262 a, som handler om menneskehandel. Året før var antallet to sigtelser, og i 2005 var antallet tre. Også antallet af sigtelser for rufferi og mellemmandsvirksomhed, hvor en bagmænd tjener penge på andres prostitution, er steget. I 2007 blev der således rejst 33 sigtelser mod 20 året før.
4. Som det fremgår ovenfor, er indsatsen mod kvindehandel og rufferi et prioriteret indsatsområde for politiet og anklagemyndigheden. Den indsats, som blev ydet i 2007, har vist markant flere sigtelser på området sammenlignet med tidligere år, og det viser efter min opfattelse, at der er taget det rigtige og meget væsentlige initiativ på området med en styrket politimæssig strategi og indsats.