Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 546 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 546 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes uddybe svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 470 for sÃ¥ vidt angÃ¥r destruktionen af den pÃ¥gældende sag, herunder uddybende redegøre for grundlaget for destruktionen af sagen og Statens Arkivers bestemmelser herom samt oplyse, om de pÃ¥gældende regler fortsat er gældende.â€
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 1. april 2008 af spørgsmål nr. 470 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg blev den pågældende sag destrueret i 2000 i overensstemmelse med Justitsministeriets kassationsplan for den pågældende journalperiode.
Kassationsplanen fremgår af Rigsarkivets brev af 28. juni 1999 til Justitsministeriet. Kopi af brevet vedlægges til orientering, idet det bemærkes, at den omhandlede sag var journaliseret i gruppe 2011.
Â
Det kan oplyses, at Rigsarkivet har udarbejdet kassationsbestemmelserne på baggrund af en gennemgang af et udvalg af Justitsministeriets sager, i hvilken forbindelse Rigsarkivet har vurderet, hvilke sagstyper der er bevaringsværdige.
De sagsgrupper, der opregnes i kassationsplanen, skal ikke indleveres til Statens Arkiver og kan kasseres, når de efter Justitsministeriets vurdering ikke længere er af retlig eller administrativ betydning. På grund af den meget store sagsmængde foretages der ikke i forbindelse med kassationen en konkret vurdering af de enkelte sagers bevaringsværdighed, men kun en generel vurdering af sagskategorierne.
Den beskrevne fremgangsmåde anvendes fortsat.