Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 543 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2008.
Lene Espersen
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 543 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Vil det være i overensstemmelse med lov om undersøgelseskommissioner at fastsætte en tidsfrist for en undersøgelseskommissions arbejde?â€
Svar:
Der er ikke med lov om undersøgelseskommissioner eller dens forarbejder taget udtrykkelig stilling til, om der i et kommissorium for en undersøgelseskommission kan fastsættes en tidsfrist for, hvornår kommissionen skal have afsluttet sit arbejde, dvs. skal have afgivet en beretning om resultatet af sin undersøgelse.
Et udtrykkeligt forbud mod, at der fastsættes en tidsfrist for, hvornÃ¥r en undersøgelseskommission skal have afsluttet sit arbejde, er sÃ¥ledes ikke fastsat i lov om undersøgelseskommissioner.Â
Heroverfor står, at en undersøgelseskommission er en selvstændig forvaltningsmyndighed, der er funktionelt uafhængig af ministeren.
I overensstemmelse hermed er det i § 5, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner fastsat, at det er undersøgelseskommissionen (og ikke ministeren eller andre), der afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.
Den pågældende bestemmelse indebærer, at det er undersøgelseskommissionen, som træffer beslutning om bl.a., hvilket materiale der har betydning for undersøgelsen og derfor bør indhentes, hvilke personer der skal anmodes om at afgive forklaring for kommissionen, og hvilke myndigheder/personer der skal anmodes om skriftligt at besvare spørgsmål mv. Det er endvidere kommissionen, der afgør, hvornår de enkelte undersøgelsesskridt skal tages, f.eks. på hvilket tidspunkt af undersøgelsen afhøringer skal foregå.
Herudover indebærer princippet om, at undersøgelseskommissionen er uafhængig og selv skal tilrettelægge sin undersøgelse, at regeringen og Folketinget ikke kan pålægge undersøgelseskommissionen at udføre sit arbejde på en bestemt måde, f.eks. på skriftligt grundlag alene.
Efter Justitsministeriets opfattelse giver det derfor anledning til tvivl, om det efter det gældende lovgrundlag er muligt i et kommissorium at fastsætte en frist for en undersøgelseskommissions afgivelse af sin beretning.
I det omfang man mÃ¥tte finde anledning til at fastsætte en sÃ¥dan frist, vil det pÃ¥ denne baggrund efter Justitsministeriets opfattelse være rigtigst at tilvejebringe et udtrykkeligt lovgrundlag herfor.   Â