Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 542 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 542 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ad ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 472 vedrørende Force 17-sagen (vedlagt):
1. Ministeren bedes tilsende udvalget kopi af justitsministerens og statsministerens pressemeddelelser om sagen af henholdsvis den 13. og 15. juli 1989.
2. Hvad kan regeringen oplyse om den redegørelse, statsministeren gav om sagen på et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 21. juli 1989?
3. Hvad kan regeringen oplyse om den redegørelse, statsministeren gav pÃ¥ et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 11. oktober 1989?â€
Svar:
Ad pkt.1 vedlægges den daværende justitsministers pressemeddelelse af 13. juli 1989 (bilag 1) og den daværende statsministers pressemeddelelse af 15. juli 1989 (bilag 2).
For så vidt angår pkt. 2 og 3 gælder det, at møder i Det Udenrigspolitiske Nævn er omfattet af tavshedspligt. Justitsministeriet kan efter drøftelse med Udenrigsministeriet oplyse, at optegnelser fra møder i Det Udenrigspolitiske Nævn af principielle grunde ikke – ej heller i fortrolig form – vil kunne sendes til Folketingets Retsudvalg.
De medlemmer og stedfortrædere af Retsudvalget, som tillige er medlem eller stedfortræder i Det Udenrigspolitiske Nævn, vil ved henvendelse til Udenrigsministeriet kunne få adgang til at læse optegnelserne fra møderne i Det Udenrigspolitiske Nævn den 21. juni 1989, den 14. september 1989 og den 11. oktober 1989. For de partier, der ikke har medlemmer, som er tilknyttet såvel Retsudvalget som Det Udenrigspolitiske Nævn, vil ét Retsudvalgsmedlem på tilsvarende vis kunne få adgang til at læse de nævnte optegnelser i Udenrigsministeriet mod at underskrive en erklæring på tro og love om tavshedspligt.