Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 536 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 536 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvordan forholder ministeren sig til at udvide anvendelsesområdet for retsplejelovens § 783, stk. 2, således, at der i rettens kendelse også i de tilfælde, hvor efterforskningen angår organiseret kriminalitet, ud over bestemte telefonnumre kan anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte)?”

 

Svar:

 

Det fremgår af retsplejelovens § 783, stk. 1, at indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår.

 

Efter retsplejelovens § 783, stk. 2, kan der, hvis efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 (f.eks. terrorisme), i rettens kendelse ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod. Hvis særlige forhold taler for det, skal denne underretning ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretningen skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten.

 

Retsplejelovens § 783, stk. 2, om adgangen til at opnå kendelse på en person ved indgreb i meddelelseshemmeligheden blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.). Ændringen var bl.a. begrundet i den teknologiske udvikling og de vanskeligheder, den indebærer for politiets efterforskningsmuligheder.

 

I lovforslagets bemærkninger er der anført følgende om baggrunden for, at adgangen til at opnå kendelse på person blev foreslået begrænset til sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 7190:

 

”I lyset af den beskrevne teknologiske udvikling har Justitsministeriet overvejet, om der kunne være anledning til at udstrække den foreslåede ændring af retsplejelovens § 783 til at gælde generelt og ikke kun på terrorområdet. De vanskeligheder, som udviklingen på tele- og internetkommunikationsområdet medfører for politiet, […] gør sig således også gældende med hensyn til en række andre kriminalitetsformer, herunder f.eks. narkotikakriminalitet.

 

Heroverfor står, at den foreslåede lovændring kan siges at have en vis principiel karakter, og at en ordning, hvorefter den udstrækkes til at gælde generelt, derfor bør overvejes i en bredere sammenhæng.

 

På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ændring på nuværende tidspunkt bør afgrænses til at vedrøre sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, således at en mere generel ændring på området i givet fald tages op til nærmere overvejelse på et senere tidspunkt.”

 

Som anført i lovforslagets bemærkninger vil Justitsministeriet i folketingsåret 2009-10 give Folketingets Retsudvalg en orientering om erfaringerne med de nye regler, herunder reglerne om kendelse på en person ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 7148.

 

På den anførte baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst, at eventuelle overvejelser om at udvide området for adgangen til at opnå kendelse på en person ved indgreb i meddelelseshemmeligheden afventer den nævnte status over erfaringerne med de gældende regler herom.