Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 535 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 


Spørgsmål nr. 535 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes oplyse, hvornår der forventes en afklaring af den fremtidige ledelse af Anstalten ved Herstedvester.”

 

Svar:

 

Anstalten ved Herstedvesters ledelsesopgave varetages af fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, som har været leder af anstalten siden 1. november 2007, hvor han blev udstationeret i en etårig periode fra sin stilling som fængselsinspektør i Statsfængslet i Vridsløselille. Udstationeringen skete som følge af, at tidligere fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen havde bedt om at blive fritaget fra sin stilling som fængselsinspektør ved Anstalten ved Herstedvester.

 

Der er endnu ikke taget stilling til, hvem der skal lede anstalten efter 1. november 2008, men det vil blive afklaret forud for udløbet af fængselsinspektørens udstationeringsperiode.