Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 532 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 


Spørgsmål nr. 532 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Hvor mange personer sidder p.t. frihedsberøvet i danske fængsler, fordi de er mistænkt for terrorplaner og ifølge myndighederne udgør en fare for statens sikkerhed?”

 

Svar:

 

Det følger af udlændingelovens § 45 b, stk. 1, at til brug for behandlingen af en sag efter udlændingeloven vurderer integrationsministeren på baggrund af en indstilling fra justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved sagens afgørelse.

 

De særlige hensyn, der må iagttages som følge af sådanne sagers følsomme karakter, og som ligger til grund for den ordning, der er etableret i udlændingelovens § 45 b, stk. 1, taler efter regeringens opfattelse for, at der ikke offentligt gives nærmere oplysninger om disse sager, heller ikke i en besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.

 

En sådan orientering sker i Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne.