Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 

Spørgsmål nr. 531 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes bl.a. på baggrund af en indhentet udtalelse fra skatteministeren kommentere artiklen i Berlingske Tidende 29/3-08: ”Bander hvidvasker via Danske Spil”. Ministeren bedes herunder oplyse,

1.  hvad regeringen hidtil har gjort for at bremse hvidvaskning af penge via spil,

2.  hvilke initiativer regeringen vil tage nu, hvor fremgangsmåden er blevet afsløret og beskrevet via pressen,

3.  om det er korrekt, at problemet med blandt andet bandemedlemmers daglige spil for tusindvis af kroner er velkendt hos Danske Spil ligesom handel med vinderkuponer er kendt,

4.  hvorfor Danske Spil overhovedet udskriver kvitteringer til vinderne, når man ved, at kvitteringerne rent faktisk bliver brugt til hvidvask, og

5.  om det er korrekt, at en af begrundelserne for den særlige danske tipslovgivning er, at staten ønsker at undgå hvidvask gennem gambling.”

 

Svar:

 

Det anføres i den omtalte artikel, at gadebander benytter Danske Spil til at hvidvaske udbytte fra kriminalitet bl.a. gennem handel med præmiebeviser, kvitteringer mv.

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og Skatteministeriet, hvortil jeg kan henholde mig.

 

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har oplyst følgende:

 

”1. Indsatsen mod hvidvaskning af økonomisk udbytte fra strafbare forhold foretages med udgangspunkt i reglerne i lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

 

Efter hvidvasklovens § 6, stk. 1, skal de af loven omfattede virksomheder og personer være opmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til bl.a. hvidvask. Dette gælder især komplekse eller usædvanlig store transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden. For at kunne foretage denne vurdering er de af loven omfattede virksomheder og personer pålagt af have kendskab til deres faste kunder, og de skal endvidere kræve legitimation af alle kunder, jf. lovens kapitel 4.

 

Hvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til bl.a. hvidvask, skal de af loven omfattede virksomheder og personer undersøge transaktionen eller henvendelsen nærmere. Hvis mistanken vedrører lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i 1 år eller mere, og denne mistanke ikke kan afkræftes, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet omgående underrettes, jf. lovens § 7, stk. 1.

 

2. Spilindustrien er ikke omfattet af hvidvaskloven, men spillekasinoerne er omfattet af en tilsvarende hvidvaskregulering efter lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 om spillekasinoer med senere ændringer (spillekasinoloven), jf. nærmere nedenfor. Spørgsmålet om udvidelse af hvidvaskreguleringen til spilindustrien mere generelt blev overvejet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet i betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen. Det fremgår af betænkningen, side 45 f, at:

 

”flere lande (bl.a. Finland, Luxembourg og Portugal) har gennemført en hvidvaskregulering af andre dele af spilleområdet end kasinoer. Spilleområdet indeholder potentielle hvidvaskmuligheder, idet man kan forsøge at spille med udbytte fra kriminalitet, så risikoen udlignes, og derefter kan påberåbe sig f.eks. en vinderbon som baggrunden for en ellers uforklarlig formueforøgelse.

 

Der er således i hvert fald tale om et potentielt risikoområde, men udvalget har ikke mange konkrete oplysninger om anvendelse af området til hvidvask.

 

Udvalget har i forbindelse med spilleindustrien drøftet den særlige form for hvidvask, hvor vinderkuponer og lignende købes til overkurs, således at et udbytte fra strafbare handlinger kan fremstå som erhvervet ved spil. I en sag er der f.eks. betalt kurs 120 for lotterigevinster. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at en hvidvaskregulering på dette område ikke vil føre til underretninger, og at området alene kan reguleres gennem straffelovens regler om, hvad der er strafbart som hæleri.

 

[…]

 

Udvalget har overvejet, om virksomhed omfattet af lov om visse spil, lotterier og væddemål bør omfattes. Virksomhed under denne lov udøves af Dansk Tipstjeneste. Til denne virksomhed hører også bookmaking (Oddset), der tilsvarende kan anvendes til hvidvask. Den relevante regulering skulle i givet fald omfatte forhandlere af Oddset. Der er imidlertid så mange forhandlere, at det vil være meget enkelt at fordele hvidvask på dette område på så mange, at hvidvasken ikke kan konstateres.

 

De fleste udenlandske udbydere af bookmaking, som man kan spille hos bl.a. via Internettet, har større tilbagebetalingsprocenter end de danske spil. Det vil derfor formentlig være mere relevant at hvidvaske gennem de udenlandske spil, som man vanskeligt kan regulere via dansk lovgivning. Udvalget har derfor valgt p.t. ikke at foreslå en hvidvaskregulering, men finder, at området, herunder fordelingen af danskernes spil hos danske og udenlandske udbydere, bør følges nærmere, og at det på et senere tidspunkt bør vurderes, om der er behov for en regulering.”

 

3. I forlængelse heraf har Danske Spil og Hvidvasksekretariatet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, i 2006 drøftet risikoen for hvidvask af udbytte fra strafbare forhold gennem spil udbudt af Danske Spil. I forbindelse hermed blev det aftalt, at Danske Spil skulle videresende oplysninger om mistænkelige spilmønstre til Hvidvasksekretariatet.

 

Hvidvasksekretariatet har fra spillekasinoerne i Danmark modtaget en række underretninger om transaktioner, der kan have tilknytning til bl.a. hvidvask af penge.

 

Efter spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, skal spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, således være særlig opmærksom på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal den offentlige kontrollant på stedet straks underrettes. Kan mistanken om, at transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten straks underrette politiet.

 

Hvidvasksekretariatet har i perioden 2002-2007 modtaget 61 underretninger i medfør af denne underretningsforpligtelse.

 

Jeg er samlet set ikke i besiddelse af informationer, der indikerer, at risikoen for hvidvask af udbytte fra strafbare forhold gennem spil hos Danske Spil er anderledes i dag end på tidspunktet for afgivelsen af betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen.”

 

Skatteministeriet har oplyst følgende:

 

”Både SKAT og Danske Spil samarbejder løbende med politiet i sager, hvor der er mistanke om hvidvaskning.

 

SKAT´s sager vedrørende hvidvask hører under SKAT´s 6 økokrim-centre, og sagerne koordineres via Hovedcenterets kontor for kontrolbestemmelser og økokrim. Dette kontor har tæt samarbejde med Hvidvasksekretariatet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). SKAT er direkte indblandet, når der hvidvaskes penge, der kan stamme fra  skatte-, afgifts- og toldunddragelser. Derudover hjælper SKAT politiet i andre sager, især omkring pengebevægelser over grænsen og mulig terrorfinansiering.

 

Danske Spil har oplyst, at man som led i det løbende samarbejde allerede i starten af 2005 har taget initiativ til at afholde et møde med SØK, idet man ønskede en drøftelse af, om der var dele af Danske Spils forretning, hvor der kunne være en risiko for hvidvaskning af penge eller anden form for økonomisk kriminalitet. Resultatet af mødet var, at der ikke umiddelbart kunne konstateres nogen risiko for hvidvaskning eller anden form for økonomisk kriminalitet. Det blev aftalt, at Danske Spil skulle fremsende informationer til SØK, såfremt Danske Spil får mistanke om eller kendskab til uregelmæssigheder/svindel f.eks. i forbindelse med klubspil, salg af vinderkvitteringer eller samtidig indløsning af mange kvitteringer.

 

På et møde mellem SØK og Danske Spil i 2006 blev det aftalt, at SØK fremover – i stedet for at videresende sagerne til de enkelte politikredse – selv ville behandle de sager, som Danske Spil måtte fremsende. Formålet var, at SØK herved kunne opnå et samlet overblik over henvendelserne, hvilket ville forbedre mulighederne for at identificere eventuelle mønstre og tendenser.

 

Danske Spil har de sidste par år fremsendt 3-4 sager til SØK, hvor Danske Spil har haft mistanke om, at der eventuelt kunne være tale om hvidvaskning af penge eller anden økonomisk kriminalitet.

 

Danske Spil har desuden oplyst, at de ikke er i besiddelse af informationer og ikke har modtaget henvendelser, som viser, at der skulle eksistere et problem med systematisk hvidvaskning af penge via Danske Spil eller handel med præmieboner, præmiebeviser eller kvitteringer.

 

Vedrørende udskrivning af kvitteringerne har Danske Spil oplyst, at man udskriver en kvittering, når en spiller køber et spil hos en af Danske Spils forhandlere. Kvitteringen er spillerens bevis for, at spilleren har spillet det pågældende spil. Kvitteringen er et ihændehaverbevis, som spilleren skal bruge i forbindelse med indløsningen af en eventuel præmie.

 

Når spilleren præmiesøger kvitteringen hos forhandleren, og kvitteringen er præmiebærende, får spilleren en præmiebon, hvis forhandleren udbetaler præmien, og et præmiebevis, hvis forhandleren ikke udbetaler præmien, men i stedet henviser spilleren til et pengeinstitut. Præmiebonen er spillerens dokumentation for, at spilleren har præmiesøgt kvitteringen, og at spilleren har vundet det beløb, der er angivet på præmiebonen. Præmiebeviset er spillerens dokumentation for, at kvitteringen er præmiesøgt hos en af Danske Spils forhandlere. Endvidere skal præmiebeviset anvendes ved indløsningen i pengeinstituttet.

 

Præmiebon og præmiebevis er således med til at skabe den fornødne sikkerhed og tryghed i forbindelse med spilafviklingen – både for forhandleren og spilleren.

 

Danske Spil har ligeledes oplyst, at politiet – hvis de kommer i besiddelse af kvitteringer, præmieboner eller præmiebeviser fra personer, som politiet har mistænkt for en kriminel handling – kan rette henvende til Danske Spil med henblik på at få yderligere informationer om det gennemførte spil til brug for den videre efterforskning. Danske Spil har på baggrund af kvittering, præmiebon eller præmiebevis mulighed for via Danske Spils systemer at fremskaffe en række faktuelle oplysninger om det gennemførte spil. Ved hjælp af kvittering, præmiebon eller præmiebevis kan Danske Spil via deres systemer få informationer om, hvor meget der er spillet for, hvor og hvornår spillet er købt, samt hvor og hvornår spillet er præmiesøgt.

 

Danske Spil sørger for en detaljeret registrering af hver spiltransaktion. Det er derfor Danske Spils vurdering, at politiet via Danske Spil har mulighed for at få en lang række faktuelle oplysninger om konkrete spil, der kan danne grundlag for en grundig efterforskning af en konkret sag.

 

Endelig anfører Danske Spil, at de kriminelle bander vil skulle spille ganske mange kvitteringer for at have dokumentation for beløb af den størrelse, som fremgår af artiklen i Berlingske Tidende den 29. marts 2008. Såfremt mistænkte personer eller bander er i besiddelse af flere hundrede kvitteringer, præmieboner eller præmiebeviser, må dette være et godt udgangspunkt for via Danske Spil at foretage en nærmere efterforskning af sagen.

 

Afslutningsvis skal det nævnes, at det er korrekt, at et af hensynene bag den danske spillelovgivning er at begrænse økonomisk kriminalitet, hvilket bl.a. vil omfatte hvidvaskning.”