Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 526 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 526 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren redegøre for Kriminalforsorgens praksis for prøveløsladelse i forbindelse med indsatte, der er dømt til udvisning?”

 

Svar:

 

Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst to måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, han eller hun bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve.

 

Løsladelse på prøve kan efter straffelovens § 38, stk. 2, ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst to måneder.

 

Det følger endvidere af straffelovens § 38, stk. 5, at løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, der fastsættes.

 

Udenlandske indsatte, der skal udvises efter strafudståelsen, løslades, når 7/12, dog mindst to måneder, af straffen er udstået, såfremt de er udvist med tidsbegrænset indrejseforbud. Udenlandske indsatte, der er udvist med indrejseforbud gældende for bestandig, løslades, når halvdelen, dog mindst to måneder, af straffen er udstået. Det er dog en forudsætning, at den indsatte i øvrigt opfylder betingelserne for prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38, stk. 1. I alle tilfælde foretages en konkret og aktuel utilrådelighedsvurdering. Det er endvidere i begge situationer en forudsætning, at den indsatte ønsker prøveløsladelsen fremrykket, og prøveløsladelse vil kun finde sted, hvis den pågældende straks kan udvises. Dette fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 47 af 28. juni 2005 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf.