Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 514 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 514 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan ministeren oplyse, hvor mange sigtelser og efterfølgende domfældelser der har været i medfør af dyreværnsloven siden 2001 fordelt på årstal?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Der udarbejdes løbende statistik, som indeholder oplysninger om antallet af sigtelser og fældende afgørelser i sager vedrørende overtrædelse af dyreværnsloven.

 

Statistikken viser, at antallet af sigtelser vedrørende overtrædelse af dyreværnsloven er steget fra 512 sigtelser i 2001 til 998 sigtelser i 2007. Antallet af anmeldelser, hvor der er truffet en fældende afgørelse, er ligeledes steget fra 399 afgørelser i 2001 til 770 afgørelser i 2007, jf. nedenstående tabel.”