Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 507 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 


Spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren oversende en opgørelse over, hvor mange drab på danske statsborgere tyrkiske statsborgere har begået siden 1999 og vice versa?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Der udarbejdes årligt en detaljeret drabsstatistik (straffelovens § 237).

 

Statistikken indeholder blandt andet oplysninger om:

 

·        antallet af opklarede og uopklarede drab

·        offeret og gerningsmanden er udenlandsk eller dansk statsborger

·        offerets og gerningsmandens køn samt alder.

 

Det er ikke umiddelbart statistisk muligt at underopdele statistikken yderligere på nationaliteter.

 

Den årlige drabsstatistik offentliggøres på www.politi.dk.

 

Uddrag af drabsstatistikken for 2001-2006 vedlægges. Det bemærkes, at oplysningerne for 2007 forventes at foreligge ultimo april 2008. Rigspolitiet er ikke i besiddelse af sammenlignelige oplysning i perioder før 2001.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

.