Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 471 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 471 (Alm. Del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Kan ministeren bekræfte, at det strider mod Danmarks Grundlov, sÃ¥fremt Justitsministeriet har tilsidesat en dom fra Lyngby Ret, der krævede udlevering af 2 palæstinensere samt 6 millioner kroner fra Frankrig i forbindelse med opklaring af den daværende røverisag?â€
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, indgår den konkrete sag i PET-kommissionens undersøgelse.
Mere generelt kan det oplyses, at udleveringsloven ikke indeholder regler om de tilfælde, hvor danske myndigheder over for andre lande fremsætter begæring om udlevering af personer med henblik på strafforfølgning her i landet.
Det følger imidlertid af fast praksis, at udleveringsbegæringer – bortset fra til nordiske lande – fremsættes af Justitsministeriet eventuelt ved benyttelse af de diplomatiske kanaler, jf. herved principperne i den europæiske udleveringskonvention af 13. december 1957 og dennes anden tillægsprotokol af 17. marts 1978.
Det er en forudsætning for Justitsministeriets fremsættelse af en udleveringsbegæring, at retten har fundet, at betingelserne for varetægtsfængsling af den pågældende er opfyldt. Det er imidlertid efterfølgende op til anklagemyndigheden og Justitsministeriet at afgøre, om der herudover er det fornødne grundlag for at fremsætte udleveringsbegæringen over for myndighederne i det land, hvor den pågældende opholder sig.
Det afgøres efter national ret i det land, hvor personen opholder sig, om udleveringsbegæringen kan imødekommes.