Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 464 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Nina Holst-Christensen

 

Spørgsmål nr. 464 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvilke konkrete og generelle (mod)hensyn gør, at en videooptagelse foretaget på privat ejendom kan forbydes offentliggjort og i tilfælde af offentliggørelse medføre straf cfr. EMRKs regler om ejendomsret, ytringsfrihed m.m., jf. angiveligt den i offentligheden omtalte sag om en guldsmed fra Århus?”

 

Svar:

 

Reglerne for videregivelse af personoplysninger, der optages af erhvervsdrivende mv. i forbindelse med tv-overvågning, fremgår af persondatalovens § 26 a, stk. 1.

 

Efter bestemmelsen må billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed (dvs. med henblik på, at oplysningerne kan indgå i en politimæssig efterforskning).

 

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at sikre, at foretagne optagelser ikke uden videre udveksles mellem virksomheder eller myndigheder, hvilket kunne give anledning til misbrug. Det er derfor overladt til politiet at vurdere, om billeder af formodet kriminelle skal offentliggøres.

 

Den nævnte regel i persondatalovens § 26 a blev indført ved lov nr. 519 af 6. juni 2007. Reglen trådte i kraft den 1. juli 2007, og der er således tale om en ganske ny lovregulering, som blev indført for at skabe klarhed om retsstillingen på området for tv-overvågning, herunder for i forbindelse med udvidelsen af visse erhvervsdrivendes adgang til at foretage tv-overvågning at skabe balance i forhold til borgernes retsbeskyttelse ved behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

 

Vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal Justitsministeriet bemærke følgende:

 

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter bl.a. frihed til at modtage eller meddele oplysninger. Ytringsfrihedsbegrebet omfatter tillige billeder.

Retten til ytringsfrihed er imidlertid ikke absolut. Det fremgår således af konventionens artikel 10, stk. 2, at offentlige myndigheder under iagttagelse af visse nærmere opregnede betingelser kan gøre indgreb i denne ret.

 

Efter artikel 10, stk. 2, er der tre overordnede betingelser, der skal være opfyldt for, at et indgreb i de i artikel 10, stk. 1, nævnte rettigheder er i overensstemmelse med konventionen. Indgrebet skal være foreskrevet ved lov, skal kunne begrundes i et af de i artikel 10, stk. 2, opregnede saglige hensyn, eksempelvis hensynet til andres rettigheder, og indgrebet skal være nødvendigt i et demokratisk samfund.

 

Muligheden for at foretage et indgreb i ytringsfriheden skal således bl.a. afvejes over for hensynet til andres rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, der bl.a. er beskyttet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

 

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om konventionens artikel 8 omfatter bestemmelsen bl.a. offentliggørelse af videooptagelser af personer i forbindelse med overvågning af offentligt tilgængelige steder, jf. herved Menneskerettighedsdomstolens dom af 28. april 2003 i sagen Peck mod Storbritannien. I denne dom konstaterede Menneskerettighedsdomstolen, at Storbritannien havde krænket konventionens artikel 8. Sagen vedrørte en videooptagelse fra en tv-overvågning af offentligt tilgængelige steder i en by. Videooptagelsen var blevet offentliggjort, uden at den person, der var blevet videooptaget på offentlig vej gående med en kniv i selvmordsøjemed, havde givet sit samtykke til offentliggørelsen.

 

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den afvejning af hensynene til ytringsfrihed og privatlivets fred, som er foretaget i den nævnte regel i persondatalovens § 26 a, stk. 1, og som indebærer, at der er begrænset adgang for erhvervsdrivende til at videregive billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der foretages i forbindelse med tv-overvågning, efterlever kravet om respekt for den enkeltes privatliv, således som dette krav er udmøntet i førnævnte dom fra Menneskerettighedsdomstolen. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at persondatalovens § 26 a, stk. 1, er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

 

Retten til respekt for ejendom, som er beskyttet ved artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til et andet resultat.