Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2007.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes pÃ¥ baggrund af Ã…rhus Stifttidende omtale af den stigende "nazivold" den 30/11-07 give en redegørelse for omfanget af og udviklingen i denne vold samt for politiets indsats i denne anledning.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€Politiets sagsstyringssystem vedrørende anmeldelser om strafbare forhold er bygget op med de forskellige lovovertrædelser f.eks. vold som datagrundlag.
Der foretages derimod ikke i politiets sagsstyringssystem almindeligvis en registrering af motivet til en konkret lovovertrædelse.
Det stillede spørgsmål kan derfor ikke besvares med konkrete taloplysninger fra politiets sagsstyringssystem.
Rigspolitiet har indhentet en udtalelse fra Østjyllands Politi for at få en på erfaringen byggende belysning af spørgsmålet.
Det er politikredsens vurdering, at antallet af anmeldelser om politisk motiverede strafbare forhold i kredsen, herunder anmeldelser af forhold der har baggrund i modsætningsforholdet mellem højre- og venstrefløjsaktivister, samt anmeldelser af forhold, som personer der tilhører den højreradikale gruppering mistænkes for at stå bag, har været nogenlunde konstant igennem de seneste tre år.
Der er således ikke tale om en markant stigning i denne kriminalitetsform.
Det vurderes, at gruppen af højreradikale, der frembyder politimæssige problemer, i de senere år antalsmæssigt har været forholdsvis konstant, og at den består af omkring 40-50 personer fra det østjyske område.
Det skal understreges, at indsatsen på dette område er et særligt fokusområde for politikredsen, og der bruges en del ressourcer på området.
Dette indebærer blandt andet, at politiet har opmærksomheden henledt på demonstrationer, forsamlinger, fester og lignende, der kommer til politiets kundskab, og hvorunder der kan befrygtes at forekomme ulovligheder eller konfrontationer med politisk baggrund. Det er ved disse lejligheder flere gange lykkedes at forhindre ulovligheder og optræk til voldelige sammenstød i at udvikle sig.
Denne særlige monitering, hvorunder der ogsÃ¥ ved den almindelige patruljering er særligt fokus pÃ¥ de grupperinger, der kan befrygtes at ville begÃ¥ ulovligheder, agtes fortsat og udbygget fremover.â€