Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 457 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 457 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Er ministeren ikke enig i, at en person, der fængsles for at have mishandlet en hund, skal frakendes retten til nogensinde at beskæftige sig med hunde – både privat og erhvervsmæssigt?”

 

Svar:

 

Efter dyreværnslovens[1] § 29, stk. 1, kan den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny findes skyldig i sådan overtrædelse. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte dyr. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

 

Rettighedsfrakendelse kan ske enten for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum. Det er domstolene, der tager stilling til, om betingelserne for frakendelse er opfyldt.

 

Rigsadvokaten har i sin udtalelse til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmålet oplyst, at hvis rettighedsfrakendelsen idømmes for et nærmere fastsat tidsrum er dette i praksis som oftest 2,3 eller 5 år. Længden af en rettighedsfrakendelse afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen, herunder grovheden samt antallet af de omhandlede forhold samt oplysningerne om den domfældtes personlige forhold, herunder om den pågældende tidligere er frakendt retten til at beskæftige sig personligt med dyr.

 

Rigsadvokaten har samtidig oplyst, at der med henblik på at opnå en ensartet praksis hos anklagemyndigheden i Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2008 er fastsat retningslinier for anklagemyndighedens behandling af sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen, herunder retningslinier for strafpåstande og rettighedsfrakendelse.

 

Det fremgår af meddelelsens afsnit 4.2., at rettighedsfrakendelse altid bør overvejes i sager om mishandling af dyr. Det er i øvrigt udgangspunktet, at der i sådanne sager skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

 

Som det fremgår, er Rigsadvokaten meget opmærksom på, at reglerne om rettighedsfrakendelse i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen anvendes på en ensartet og hensigtsmæssig måde af alle anklagemyndighedens repræsentanter.

 

Justitsministeriet har på den baggrund ingen aktuelle overvejelser om at ændre de gældende regler.