Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. februar 2008.
Lene Espersen
/
 Joachim Kromann
Spørgsmål nr. 444 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29/2-08 fra Dansk Kennel Klub vedrørende muskel-/kamphunde, jf. alm. del – bilag 260.â€
Svar:
Dansk Kennel Klub har i sin henvendelse omtalt en række problemstillinger, som det efter foreningens opfattelse er centralt at forholde sig til og finde en løsning på i relation til spørgsmålet om farlige hunde. Langt den overvejende del af de problemstillinger, som foreningen har peget på, vedrører politiets håndhævelse af hundeloven.
Som jeg oplyste under det åbne samråd i Folketingets Retsudvalg den 21. februar 2008 om farlige hunde (samrådsspørgsmål I-L), vil Justitsministeriet i lyset af Dansk Kennel Klubs kritik af politiets manglende kendskab til hundeloven og de indgrebsmuligheder, som denne lov indeholder, snarest muligt afholde et møde med Rigspolitiet med henblik på at drøfte, hvordan politiets håndhævelse af hundeloven kan forbedres.
Inden dette møde med Rigspolitiet vil Justitsministeriet afholde et møde med Dansk Kennel Klub, hvor foreningen kan få lejlighed til at redegøre mere detaljeret for de problemstillinger, som er nævnt i foreningens henvendelse til mig.
Justitsministeriet vil holde Folketingets Retsudvalg orienteret om, hvad drøftelserne med Dansk Kennel Klub og Rigspolitiet munder ud i.