Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2008.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 406 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes undersøge forholdene omkring tandpleje i de danske fængsler, herunder oplyse, hvorvidt de indsatte tilbydes gratis eller delvis gratis tandpleje, og hvem der i givet fald finansierer dette.â€
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at varetægtsarrestanter og indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal opholde sig i en af kriminalforsorgens institutioner i tre måneder eller derover, tilbydes tandeftersyn, når den pågældende har været indsat i tre måneder, og den pågældende ikke har været til tandeftersyn i 30 måneder. Indsatte tilbydes i øvrigt tandeftersyn, når den behandlende tandlæge vurderer, at der er behov herfor.
Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring, og som skal opholde sig i en af kriminalforsorgens institutioner i 3 måneder eller derover, har ret til de typer af tandbehandling, hvortil der ydes tilskud fra regionsrådet. Andre indsatte har ret til nødbehandling, som ikke kan udsættes til efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig vurdering er nødvendig på grund af smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstilstand.
Institutionen afholder udgiften til tandeftersyn og tandbehandling i det omfang, udgiften ikke afholdes i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Tandlægeforening eller lignende, og den indsatte ikke har midler til selv at afholde udgiften. Det bemærkes, at overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Tandlægeforening er det almindelige regelsæt, som regulerer borgernes adgang til at få dækket udgifter til tandpleje.
Det afhænger af en konkret vurdering af den indsattes økonomiske forhold sammenholdt med størrelsen af udgiften, i hvilket omfang den indsatte har midler til helt eller delvist at afholde udgiften selv. Hvis den indsatte alene har indtægt svarende til vederlaget for beskæftigelse i kriminalforsorgens institutioner, og den indsatte ikke i øvrigt skønnes at have økonomiske midler, må det lægges til grund, at den indsatte ikke selv kan afholde udgiften.
Der er tilknyttet en tandlægefaglig konsulent til kriminalforsorgen. Den tandlægefaglige konsulent kan efter anmodning rådgive institutionerne i konkrete sager om indsattes adgang til tandeftersyn og tandbehandling, herunder med henblik på at opnå en ensartet standard i kriminalforsorgens institutioner.
Ved tandlægekonsulentens vurdering af en ansøgning om tandbehandling tages der udgangspunkt i tandsættets stand og vedligeholdelsesgrad ved afsoningens start. Det skal endvidere efter en tandlægefaglig vurdering være påkrævet at udføre behandlingen, og det skal vurderes, om behandlingen ikke uden ulempe kan afvente den indsattes løsladelse. Der foretages i hvert enkelt tilfælde et konkret skøn. Der foreligger ikke altid en registrering af tandsættets stand på indsættelsestidspunktet. Som oftest vil indsatte med dårlig tandstatus blive tandlægevurderet inden for et halvt eller et helt år efter indsættelsen, og på dette tidspunkt vil tandstatus også kunne fortælle om den standard for tandpleje, som indsatte selv havde praktiseret før indsættelsen.
Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst.