|
|
|
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            22. april 2008 Dok.id       J. nr.          404-26  Â
|
|
Retsudvalget har i brev af 26. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 395 (REU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning dommen fra byretten i Kolding vedrørende ulovlig fartbøder, jf. Ritzau-Telegram af 24/2-08: â€Tusindvis kan slippe for fartbødeâ€, fÃ¥r i praksis"
Kolding Byret har den 24. januar 2008 afsagt dom i en sag mellem anklagemyndigheden og en bilist, der erkendte at have kørt mindst 114 km/t på en strækning, hvor der i forbindelse med vejarbejde via færdselstavle var angivet en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Dommen fortolker afmærkningsbekendtgørelsen således, at vejmyndigheden skal indhente forudgående konkret samtykke fra politiet, inden der etableres lokal hastighedsbegrænsning.
Dommen konkluderer, at samtykke fra politiet ikke konkret var meddelt Vejdirektoratet, og bilisten blev derfor frifundet med den begrundelse, at skiltningen var opsat i strid med bekendtgørelsen om vejafmærkning – på trods af, at bilisten havde set skiltene med angivelse af 70 km/t.
Sagen vedrører afmærkningsbekendtgørelsens § 3, stk., 2 hvorefter afmærkning ved vejarbejder kan foretages uden forudgående samtykke fra politiet, bortset fra afmærkning, der vedrører hastighedsbegrænsning.
Alle Vejdirektoratets driftsenheder har i forlængelse af dommen endvidere fÃ¥et oplyst, at det skal sikres, at der er givet konkret samtykke ved hver enkelt hastighedsnedsættelse. Ved anlægsprojekter aftales afmærkningen konkret med politiet.Â
Vejdirektoratet vil herudover sammen med politiet drøfte fremtidige mulige løsninger med henblik på at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om lovligheden af en lokal hastighedsbegrænsning.
Carina Christensen