Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 394 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 394 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren kommentarer udbedes til artikler i Berlingske Tidende 16/1-08: ”Løsningsforslag: Minister vil ændre regler for adoption” og ”Ventetid: ”Jeg har voldsomt behov for at blive mor””. Ministeren bedes herunder oplyse,

-         hvilke løsningsforslag ministeren overvejer, og for hvilke og hvor mange adoptanter de pÃ¥gældende løsningsforslag mÃ¥ forventes at fÃ¥ betydning,

-         hvordan det videre arbejde med eventuelle ændringer forventes at forløbe, og

-         hvornÃ¥r eventuelle ændringer forventes at kunne træde i kraft.”

 

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at der på verdensplan er flere ansøgere, der ønsker at adoptere et barn, end der er børn frigivet til adoption, og derfor opleves længere ventelister i Danmark. Flere afgiverlande foretrækker samtidig kun at formidle børn til familier, hvor der både er en mor og en far, og der er meget få lande, der formidler børn til enlige.

 

På adoptionsområdet er det sådan, at modtagerlandet er meget afhængig af forholdene i afgiverlandene og retningslinierne derfra, og dette gælder i særdeleshed, når den enkelte ansøgers valg er begrænset, fordi ansøgeren f.eks. er enlig.

 

Den omstændighed, at man godkendes som adoptant, er derfor ikke nogen egentlig garanti for, at man også vil kunne modtage et barn.

Adoptionsansøgere har selv et afgørende ansvar for valget om at gå i gang med undersøgelses- og godkendelsesforløbet, ligesom ansøgerne undervejs må acceptere, at forholdene kan ændre sig, uden at de danske myndigheder har nogen indflydelse herpå.

 

Der har i de senere år været fremsat kritik af de danske aldersregler. Kritikken har navnlig gået på, at de nuværende regler er ufleksible, og at en øget aldersforskel mellem adoptanterne og barnet må accepteres i lyset af den højere gennemsnitlige levealder. Samtidig er det blevet foreslået, at varigheden af den nuværende godkendelse på 2 år bør udvides til 3 år.

 

Det er min opfattelse, at meget kan tale for at forlænge godkendelsens varighed. I vurderingen af dette spørgsmål må imidlertid også inddrages de overvejelser, som aldersreglerne på adoptionsområdet i øvrigt kan give anledning til.

 

Som jeg tidligere har tilkendegivet, vil jeg drøfte mulige løsningsforslag med bl.a. Adoption & Samfund, og jeg forventer inden sommerferien i år at kunne vende tilbage over for udvalget vedrørende de påtænkte initiativer på området.