Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 385 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 385 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Har ministeren intentioner om at foretage ændringer, som forbedrer retssikkerheden, hvis Wendler Pedersen udvalget peger pÃ¥ det? Hvad er tidsperspektivet for udvalgets arbejde?â€
Svar:
Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester (det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg) blev nedsat i 1998 af den daværende regering. Udvalget har bl.a. til opgave at se på en mere samlet regulering af PET’s virksomhed.
Færdiggørelsen af udvalgets overvejelser afventer Undersøgelseskommissionen vedrørende PET, der i 1999 blev nedsat af den daværende regering og et flertal i Folketinget. I forbindelse med kommissionens nedsættelse blev det aftalt med den daværende justitsminister, at Wendler Pedersen-udvalget skulle afvente undersøgelseskommissionens afgivelse af beretning, idet de spørgsmål, som udvalget skal overveje, kan have nær sammenhæng med de forhold, som kommissionen skal undersøge.
Undersøgelseskommissionen vedrørende PET har oplyst, at kommissionen forventer at afslutte sit arbejde i indeværende år. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 372 af 25. februar 2008 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Når resultatet af Wendler Pedersen-udvalgets overvejelser foreligger, vil regeringen selvsagt nøje overveje de forslag, som udvalget måtte komme med.