Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 382 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 


Spørgsmål nr. 382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Hvilke andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har mulighed for administrative udvisninger?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Integrationsministeriet, hvortil der henvises:

 

”Der er indhentet bidrag til besvarelsen fra Sverige, Norge, Storbritannien, Frankrig og Tyskland vedrørende administrativ udvisning af udlændinge på grund af fare for statens sikkerhed. Oplysningerne er indhentet i februar 2008.

 

I Sverige kan der ske administrativ udvisning af hensyn til rigets sikkerhed eller andre almene sikkerhedshensyn, herunder for at forebygge terrorisme. Det er de svenske udlændingemyndigheder (Migrationsverket), som træffer afgørelse i første instans. Det er regeringen som kollektiv, der træffer afgørelse i sikkerhedssager i anden instans. Både den berørte udlænding og efterretningstjenesten kan påklage Migrationsverkets afgørelse til regeringen. Den øverste instans for udlændingespørgsmål (Migrationsövredomstolen) udtaler sig alene om hindringer for beslutningens gennemførelse og tager ikke stilling til efterretningstjenestens risikovurdering. Den svenske regering har de seneste år truffet afgørelse i såkaldte sikkerhedsanliggender i knap 10 sager pr. år.

 

I Norge kan der ske administrativ udvisning af hensyn til statens sikkerhed. Arbejds- og Inkluderingsdepartementet (AID) træffer selv afgørelse om administrativ udvisning eller pålægger Udlændingedirektoratet eller Udlændingenævnet at træffe den. Der er administrativ rekurs til Statsrådet, dvs. samtlige ministre. Statsrådets beslutning kan påklages til de almindelige domstole. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor ofte bestemmelsen anvendes.

 

I Storbritannien kan der ske administrativ udvisning af en udlænding under henvisning til ”hensynet til statens sikkerhed”. Det er indenrigsministeren, der har afgørelseskompetencen til administrativ udvisning af personer uden britisk statsborgerskab. Denne kompetence kan delegeres til underordnede myndigheder. Udvisningsbeslutningen kan ankes til de særlige asyl- og indvandringsnævn for så vidt angår menneskerettighedsspørgsmål. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor ofte bestemmelsen anvendes.

 

I Frankrig kan udlændinge administrativt udvises, hvis de er involveret i terrorvirksomhed eller forsætligt og eksplicit opfordrer til diskrimination, had eller vold mod enkeltpersoner eller grupper af personer. Afgørelseskompetencen ligger hos indenrigsministeren, hvis afgørelse skal godkendes af en uafhængig kommission bestående af 3 dommere. I tilfælde af tvingende nødvendighed kan en af indenrigsministeren besluttet udvisning dog effektueres uden kommissionens godkendelse. Der er adgang til at indbringe udvisninger for forvaltningsdomstolene. Det gælder også udvisninger, hvor indenrigsministeren har kunnet træffe beslutning uden kommissionsgodkendelse. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor ofte bestemmelsen anvendes.

 

I Tyskland er administrationen af den tyske udlændingelov, herunder udvisning af hensyn til fare for statens sikkerhed, en delstatskompetence. Forbudsindenrigsministeriet kan dog afgøre sagen, hvis der er overordnet særlig interesse for en hurtig udvisning. En udvisningsbeslutning kan prøves ved domstolene efter de almindelige regler i den tyske udlændingelovgivning. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor ofte bestemmelsen anvendes.”